Du er som en radio der modtager på mange kanaler.At være som en radio 

Jeg har igennem  de seneste ca. 30 år deltaget på mange kurser og selv taget uddannelse indenfor personlig udvikling og andet i den “alternative branche”. Jeg har helt sikkert på det ubevidste plan været klar over, at mine forskellige symptomer, som stofskifteproblemer, lavt blodsukker, en meget “sød tand”, rygsmerter m.m, havde rod i noget dybere – derfor søgte jeg og har den vej lært rigtig meget og mødt en masse fantastiske mennesker.

Hvem tilhører dette.

For 4-5 år siden kom jeg på et kursus, hvor vi som noget af det første lærte, at hver gang vi tænkte en tanke eller følte noget, skulle stille spørgsmålet “Hvem tilhører dette?” – og så “Sende Retur til afsender.”

Vi skulle ikke vide, hvem tanken eller følelsen tilhørte, men mærke eller fornemme om spørgsmålet skabte en ændring i en – en lettelse eller “tanken forsvandt” – og hvis der var tvivl, så sende væk alligevel.

Jeg blev mange gange overrasket over, hvor meget jeg fangede af andres tanker, følelser og smerter og troede at det var mit. Jeg beskriver det – at jeg tog ansvar for de andre. Og ja jeg var altid den der var klar til at komme med det “forkromede svar” på hvad de kunne gøre. Så hvilken lettelse at få et så enkelt værktøj.

Jeg har altid været utrolig bevidst – sensitiv om du vil – og ja, det blev en force, da jeg “lærte” at være bevidst om, hvad der er mit og hvad der tilhører andre. Nogle gange er det meget tydeligt, hvad jeg har “opfanget” og holdt fast på andre gange ikke, hvilket er helt ok, blot jeg slipper det og returnerer til rette ejer.

En kærlig og ærlig kollega.

Faktisk sagde en fantastisk kærlig og ærlig kollega til mig: “Er du klar over at du er en stor skovl, når du tager alt det ansvar på dig?” Jeg undredes lidt og sagde: “Hvad mener du?” Svaret var: ” Rent faktisk fratager du dem muligheden for at udvikle sig.” Jeg kunne kun sige tak for et kærligt og ærligt spark.

Foredrag og workshops

Jeg vil fra midt i september 2016 holde foredrag og workshops,hvor du kan høre om og lære flere facetter af dette super enkle og effektive værktøj.

Du kan se mere om foredrag og workshops her