Hvordan mærker jeg, når jeg er hjemme i mig selv – og hvad er det, der får mig til at forlade det sted?
Spørgsmålet fik jeg forleden
For mig er det at være hjemme i mig selv ikke en tanke om, hvem jeg er.
Det er mere en kropslig fornemmelse.
En indre ro. En klarhed. En kontakt med noget, der er større end mennesket Susan.
Min essens – eller det, jeg kalder Diamanten i Hjertet.
Det er ikke altid noget, jeg kan definere med ord.
Det er mere en værens-tilstand.
Men hvordan opdager vi så, at vi er på vej væk fra os selv?
Kroppen har mange måder at kalde på vores opmærksomhed.
Det kan være tankerne, der begynder at køre i ring. At vi dømmer os selv eller bliver fanget i bekymringer og frygt.
Det kan også vise sig som uro, søvnproblemer, fysiske reaktioner eller en oplevelse af, at energien pludselig forsvinder.
“Det føles, som om andre trækker min energi.”
Den oplevelse tror jeg, mange kender.
Men hvad nu, hvis vi bliver lidt nysgerrige på, hvad der egentlig sker?
Når du oplever, at andre trækker din energi, kan det være, fordi noget af det, du sanser omkring dig, aktiverer noget i dig.
Du aflæser måske en stemning, et ansigtsudtryk eller en tone i stemmen.
Og uden at du nødvendigvis er bevidst om det, vækker det noget, du kender fra tidligere.
En dyb hukommelse aktiveres – og med den kan et gammelt reaktionsmønster følge med.
Måske begynder du at:
– forsvare eller retfærdiggøre dig
– tilpasse dig for at undgå noget eller opnå noget
– tage ansvar for noget, der egentlig ikke er dit
– mærke den andens behov tydeligere end dine egne
– overhøre det, du selv mærker og egentlig godt ved.
Og pludselig er dit fokus flyttet.
Fra dig – og over i den anden.
Når det sker igen og igen, kan det blive så automatiseret, at vi slet ikke opdager, at vi forlader os selv.
Hvorfor gør vi det?
Her kommer jeg igen tilbage til det, jeg kalder De 7 Kodninger – kun én er din. Du finder en videopræsentation her
For måske lærte din krop og dit indre barn engang, at tryghed, kærlighed eller det at høre til krævede, at du var god til at mærke andre.
At du kunne aflæse stemningen og navigere efter den.
Det, vi i dag oplever som “de forstyrrer min energi”, kan derfor også handle om, at noget gammelt i os bliver aktiveret.
Det betyder ikke, at vi skal lukke af for andre for at kunne blive i vores egen kerne.
Tværtimod.
For mig handler det om at kunne mærke mig OG mærke den anden – uden at miste mig selv.
Et af mine egne store skift kom, da jeg begyndte at forstå, at jeg ikke behøvede at bekæmpe det, der ramte mig.
Jeg kunne først tillade det:
Ja. Det her rammer noget i mig.
Og derfra kunne jeg blive nysgerrig.
Hvad er det egentlig, der bliver vækket i mig lige nu?
Jeg begyndte at forstå, at nogle af mine reaktioner havde forbindelse til dybe hukommelser og overbevisninger, som stadig var aktive – også selvom jeg bevidst ønskede noget andet.
Og jeg opdagede, at når jeg kunne se og forløse nogle af disse gamle lag, blev der samtidig adgang til ressourcer i mig, som hele tiden havde været der, men som jeg ikke havde kunnet bruge frit.
At vende hjem igen
Ja, vi vil stadig kunne blive trukket ud af vores centrum.
Forbindelsen til Diamanten i Hjertet kan blive sløret.
Det interessante er måske ikke, om det sker.
Det interessante er, hvad vi gør, når vi opdager det.
Når det sker for mig, stiller jeg ofte spørgsmålet:
“Hvad vil dette vise mig eller fortælle mig?”
For så flytter jeg igen opmærksomheden hjem.
Ikke for at finde fejl hos mig selv.
Men for at blive nysgerrig på, hvad der kalder på min opmærksomhed – og hvad der måske er klar til at blive set, forstået eller sat fri.
At stå i sin kerne handler ikke om at blive så stærk, at ingen kan påvirke dig.
Det handler om at være så forbundet med dig selv, at du opdager, når du er på vej væk fra dig – og ved, hvordan du finder hjem igen.
Tak fordi du læste med – Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål