Et tidligere blogindlæg har overskriften
“Hvad nu hvis der ikke er noget galt med dig?”
Og så kunne dit næste spørgsmål meget naturligt være:
“Hvorfor bliver jeg så ved med at gentage de samme mønstre?”
Kender du det?
Du har besluttet dig.
Næste gang siger jeg fra.
Næste gang skal jeg ikke tage ansvar for det hele.
Næste gang vil jeg lytte til mig selv.
Og så står du pludselig dér igen…
Du sagde ja, selvom du mærkede et nej.
Du tog ansvaret.
Du tilsidesatte dig selv.
Og bagefter tænker du måske:
“Hvorfor gjorde jeg nu det igen?”
Jeg kender det også selv
Et af mine egne dybe og livslange mønstre, som jeg stadig skal være opmærksom på, handler om at respektere mig selv og mine grænser.
At stoppe op.
Mærke efter.
Er det her egentlig et JA – eller et NEJ for mig?
I dag opdager jeg det langt hurtigere end tidligere.
Men mønsteret kan stadig banke på.
Og det giver faktisk god mening.
For vores gamle mønstre er ikke bare dårlige vaner, vi burde tage os sammen og holde op med.
Mange af dem blev skabt, mens vi var børn.
Dengang lærte vi gennem det, vi oplevede, det vi mærkede omkring os, det vi fik fortalt – og ikke mindst det, vi så de voksne omkring os gøre.
Noget blev bevidst.
Meget andet blev lagret uden for vores bevidste opmærksomhed.
Jeg kalder det vores kodninger.
De kan indeholde gamle erfaringer, overbevisninger, familiemønstre og strategier, som engang hjalp os med at høre til og skabe tryghed.
Og her kommer det interessante:
Noget af det, du i dag oplever som “sådan er jeg”, er måske slet ikke den, du oprindeligt er.
Det kan være en gammel kodning, der stadig reagerer, som om den skal passe på dig.
Og så er det ikke så mærkeligt, at det ikke altid hjælper bare at beslutte:
“Nu gør jeg noget andet.”
For først når du opdager, hvad der egentlig styrer dit valg, får du mulighed for bevidst at vælge noget andet.
Bevidsthed giver dig et valg.
Valget giver dig frihed.
Det er netop noget af det, jeg folder ud på mine informationsaftner, som jeg holder med jævne mellemrum.
Med udgangspunkt i ‘De 7 kodninger fra barndommen – kun én er din’
Her viser de forskellige kodninger og give dig en forståelse af, hvordan de kan påvirke dine tanker, reaktioner, relationer og valg – også længe efter barndommen.
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvilke gamle kodninger der måske stadig vælger på dine vegne, kan du læse mere her: