Spørgsmålet fik jeg forleden

For mig er det at være hjemme i mig selv ikke en tanke om, hvem jeg er.

Det er mere en kropslig fornemmelse.
En indre ro. En klarhed. En kontakt med noget, der er større end mennesket Susan.

Min essens – eller det, jeg kalder Diamanten i Hjertet. 

Det er ikke altid noget, jeg kan definere med ord.
Det er mere en værens-tilstand.

Men hvordan opdager vi så, at vi er på vej væk fra os selv?

Kroppen har mange måder at kalde på vores opmærksomhed.

Det kan være tankerne, der begynder at køre i ring. At vi dømmer os selv eller bliver fanget i bekymringer og frygt.

Det kan også vise sig som uro, søvnproblemer, fysiske reaktioner eller en oplevelse af, at energien pludselig forsvinder.

“Det føles, som om andre trækker min energi.”

Den oplevelse tror jeg, mange kender.

Men hvad nu, hvis vi bliver lidt nysgerrige på, hvad der egentlig sker?

Når du oplever, at andre trækker din energi, kan det være, fordi noget af det, du sanser omkring dig, aktiverer noget i dig.

Du aflæser måske en stemning, et ansigtsudtryk eller en tone i stemmen.

Og uden at du nødvendigvis er bevidst om det, vækker det noget, du kender fra tidligere.

En dyb hukommelse aktiveres – og med den kan et gammelt reaktionsmønster følge med.

Måske begynder du at:

– forsvare eller retfærdiggøre dig
– tilpasse dig for at undgå noget eller opnå noget
– tage ansvar for noget, der egentlig ikke er dit
– mærke den andens behov tydeligere end dine egne
– overhøre det, du selv mærker og egentlig godt ved.

Og pludselig er dit fokus flyttet.

Fra dig – og over i den anden.

Når det sker igen og igen, kan det blive så automatiseret, at vi slet ikke opdager, at vi forlader os selv.

Hvorfor gør vi det?

Her kommer jeg igen tilbage til det, jeg kalder De 7 Kodninger – kun én er din. Du finder en videopræsentation her 

For måske lærte din krop og dit indre barn engang, at tryghed, kærlighed eller det at høre til krævede, at du var god til at mærke andre.

At du kunne aflæse stemningen og navigere efter den.

Det, vi i dag oplever som “de forstyrrer min energi”, kan derfor også handle om, at noget gammelt i os bliver aktiveret.

Det betyder ikke, at vi skal lukke af for andre for at kunne blive i vores egen kerne.

Tværtimod.

For mig handler det om at kunne mærke mig OG mærke den anden – uden at miste mig selv.

Et af mine egne store skift kom, da jeg begyndte at forstå, at jeg ikke behøvede at bekæmpe det, der ramte mig.

Jeg kunne først tillade det:

Ja. Det her rammer noget i mig.

Og derfra kunne jeg blive nysgerrig.

Hvad er det egentlig, der bliver vækket i mig lige nu?

Jeg begyndte at forstå, at nogle af mine reaktioner havde forbindelse til dybe hukommelser og overbevisninger, som stadig var aktive – også selvom jeg bevidst ønskede noget andet.

Og jeg opdagede, at når jeg kunne se og forløse nogle af disse gamle lag, blev der samtidig adgang til ressourcer i mig, som hele tiden havde været der, men som jeg ikke havde kunnet bruge frit.

At vende hjem igen

Ja, vi vil stadig kunne blive trukket ud af vores centrum.

Forbindelsen til Diamanten i Hjertet kan blive sløret.

Det interessante er måske ikke, om det sker.

Det interessante er, hvad vi gør, når vi opdager det.

Når det sker for mig, stiller jeg ofte spørgsmålet:

“Hvad vil dette vise mig eller fortælle mig?”

For så flytter jeg igen opmærksomheden hjem.

Ikke for at finde fejl hos mig selv.

Men for at blive nysgerrig på, hvad der kalder på min opmærksomhed – og hvad der måske er klar til at blive set, forstået eller sat fri.

At stå i sin kerne handler ikke om at blive så stærk, at ingen kan påvirke dig.

Det handler om at være så forbundet med dig selv, at du opdager, når du er på vej væk fra dig – og ved, hvordan du finder hjem igen.

Tak fordi du læste med – Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du har spørgsmål

Indlægget At finde ind til sin kerne – og blive der, selv når andre trækker i ens energi. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

“Hvad nu hvis der ikke er noget galt med dig?”

Og så kunne dit næste spørgsmål meget naturligt være:

“Hvorfor bliver jeg så ved med at gentage de samme mønstre?”

Kender du det?

Du har besluttet dig.

Næste gang siger jeg fra.

Næste gang skal jeg ikke tage ansvar for det hele.

Næste gang vil jeg lytte til mig selv.

Og så står du pludselig dér igen…

Du sagde ja, selvom du mærkede et nej.

Du tog ansvaret.

Du tilsidesatte dig selv.

Og bagefter tænker du måske:

“Hvorfor gjorde jeg nu det igen?”

Jeg kender det også selv

Et af mine egne dybe og livslange mønstre, som jeg stadig skal være opmærksom på, handler om at respektere mig selv og mine grænser.

At stoppe op.

Mærke efter.

Er det her egentlig et JA – eller et NEJ for mig?

I dag opdager jeg det langt hurtigere end tidligere.

Men mønsteret kan stadig banke på.

Og det giver faktisk god mening.

For vores gamle mønstre er ikke bare dårlige vaner, vi burde tage os sammen og holde op med.

Mange af dem blev skabt, mens vi var børn.

Dengang lærte vi gennem det, vi oplevede, det vi mærkede omkring os, det vi fik fortalt – og ikke mindst det, vi så de voksne omkring os gøre.

Noget blev bevidst.

Meget andet blev lagret uden for vores bevidste opmærksomhed.

Jeg kalder det vores kodninger.

De kan indeholde gamle erfaringer, overbevisninger, familiemønstre og strategier, som engang hjalp os med at høre til og skabe tryghed.

Og her kommer det interessante:

Noget af det, du i dag oplever som “sådan er jeg”, er måske slet ikke den, du oprindeligt er.

Det kan være en gammel kodning, der stadig reagerer, som om den skal passe på dig.

Og så er det ikke så mærkeligt, at det ikke altid hjælper bare at beslutte:

“Nu gør jeg noget andet.”

For først når du opdager, hvad der egentlig styrer dit valg, får du mulighed for bevidst at vælge noget andet.

Bevidsthed giver dig et valg.
Valget giver dig frihed.

Det er netop noget af det, jeg folder ud på mine informationsaftner, som jeg holder med jævne mellemrum.

Med udgangspunkt i ‘De 7 kodninger fra barndommen – kun én er din’

Her viser de forskellige kodninger og give dig en forståelse af, hvordan de kan påvirke dine tanker, reaktioner, relationer og valg – også længe efter barndommen.

Hvis du er blevet nysgerrig på, hvilke gamle kodninger der måske stadig vælger på dine vegne, kan du læse mere her:

Indlægget Hvorfor bliver jeg ved med at gentage de samme mønstre? blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

I dag vil jeg gerne give dig en anden tanke med på vejen.

Måske handler det slet ikke om, at der er noget galt med dig.

Hvor ofte har du tænkt:

“Jeg er forkert.”

“Det er mig, der gør noget forkert.”

“Jeg er ikke dygtig nok.”

Du kender måske de tanker alt for godt.

Vi bliver ikke født til at tvivle på os selv. Vi lærer det.

Vi er født med en essens.

En del af os, som aldrig har været forkert.

Men gennem livet – og især som børn – lærer vi at tilpasse os.

Vi er afhængige af omsorg, kærlighed og tryghed, og derfor gør vi det, der skal til for at høre til.

Vi udvikler mønstre, overbevisninger og strategier, som hjælper os med netop det.

 De var engang hjælpsomme.

Nogle af dem følger os videre – længe efter, at vi ikke længere har brug for dem.

For mange mennesker er det netop derfor, de samme udfordringer bliver ved med at dukke op.

Ikke fordi der er noget galt med dig,kære læser.

Men fordi nogle af de mønstre, der engang hjalp dig, stadig lever videre.

Jeg kalder dem kodninger.

Kodninger, der blev skabt for at passe på os.

Og som stadig kan komme til at styre vores tanker, følelser og valg – selv om vi ikke længere har brug for dem.

Derfor handler rejsen måske ikke om at blive en anden.

Den handler om at forstå den, du allerede er.

Jeg tror ikke, rejsen handler om at finde nye svar.

Jeg tror, den handler om at forstå, hvorfor du lærte at tvivle på de svar, der allerede levede i dig.

🌿 Hvis ordene har vækket noget i dig,kan du læse mere her. 

Jeg holder jævnligt infoaftener – så hold øje med Events

Indlægget Hvad nu hvis der ikke er noget galt med dig? blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

“Hvorfor tvivler jeg altid på mig selv?”

Jeg svarede med et spørgsmål:

“Har du tit haft en fornemmelse af, at noget ikke stemte – men bagefter overbevist dig selv om, at du nok tog fejl?”

Hun smilede og svarede:

“Ja… det har jeg faktisk.”

Måske kan du genkende det.

Du mærker noget.
Du fornemmer en stemning.
Du får en lille indre fornemmelse af, at noget ikke helt hænger sammen.

Men så kommer tankerne.

“Jeg overreagerer nok.”
“Det er sikkert bare mig.”
“Jeg misforstår sikkert situationen.”

Langsomt begynder du at stole mere på andres virkelighed end på din egen.

De 7 kodninger fra barndommen har hjulpet mig til at forstå, hvorfor det sker.

Jeg oplever, at vi alle fødes med én oprindelig kodning – den, jeg kalder Diamanten i Hjertet. Den rummer din essens, din indre sandhed og den, du dybest set er.

Gennem livet lægger der sig imidlertid seks andre kodninger omkring den.

Stemningens kodning – lærer barnet at aflæse omgivelserne frem for sig selv.

Tilknytningsmønsteret – lærer barnet, at kærlighed kan opleves som noget, der afhænger af tilpasning.

Troens kodning – fortæller, hvilke følelser der er rigtige eller forkerte at have.

Rollens kodning – lærer barnet at blive den, andre har brug for.

Overlevelsesmønsteret – tager over, når kroppen oplever utryghed.

Blodslinjens kodning – bærer familiens mønstre og overbevisninger videre gennem generationer.

Disse seks kodninger er ikke dig.

De er lag, der med tiden kan komme til at skjule den, du i virkeligheden er.

Men inderst inde findes stadig din essens.

Din Diamant i Hjertet.

Når kodningerne bliver synlige, får du mulighed for at opdage de mønstre, der ikke længere tjener dig. Hver gang du vælger ud fra din egen indre sandhed i stedet for de gamle mønstre, begynder de lidt efter lidt at slippe deres greb.

Måske handler din rejse derfor ikke om at finde nye svar.

Måske handler den om at forstå, hvorfor du lærte at tvivle på de svar, der allerede levede i dig.

Hvis du er nysgerrig på De 7 kodninger fra barndommen og ønsker at forstå, hvordan de kan påvirke dine valg, relationer og dit liv, kan du læse mere her:

Jeg holder holder jævnligt info aftner – du kan læse meget mere under Events

Indlægget “Hvorfor tvivler jeg altid på mig selv?” blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Er du psykolog?

Nej, det er jeg ikke uddannet som.

Er du psykoterapeut?

Nej, det er jeg ikke uddannet som.

Er du clairvoyant?

Tja… jeg ser ofte sammenhænge og mønstre, som ikke altid er synlige ved første øjekast.

Er du healer?

Tja… hvis healing betyder at hjælpe mennesker med at skabe forandring og genfinde balancen i sig selv, så ja.

Hvad er du så?

Jeg er uddannet Stressfrigørelsesterapeut og BodyTalk-behandler.

Mest af alt har jeg evnen til at se, hvad der hindrer dig i at trives.

Jeg kalder det skyggerne.

Skyggerne kan vise sig som stress, uro, tvivl på dig selv, gentagne konflikter eller mønstre, du bliver ved med at støde ind i, selvom du ønsker noget andet.

Sammen undersøger vi ikke kun symptomerne, men også det, der ligger bag.

For når årsagen bliver synlig, kan forandringen begynde.

Det er ikke en hurtig genvej eller et quickfix.

Det er en rejse hjem til dig selv.

En rejse, hvor gamle mønstre får lov til at slippe, så du kan leve mere frit, mere autentisk og mere i kontakt med den, du i virkeligheden er.

Er det tid for dig at tage næste skridt hjem til dig selv?

Du er hjerteligt velkommen til at få en uforpligtende samtale med mig, så vi kan finde ud af om jeg er den rette til at hjælpe dig på din vej hjem til dit autentiske selv.

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes.

Indlægget Jeg blev forleden spurgt… blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Det er, når vi pludselig får øje på noget i os selv, som vi ikke havde set før.

• Måske opdager vi, at vi kommer til at tage for meget ansvar for andre.
• At vi forsøger at kontrollere situationer for at føle os trygge.
• At vi tilsidesætter vores egne behov for at undgå konflikter.
• At vi forsvarer os, når nogen rammer et ømt sted.

Ikke fordi vi er dårlige mennesker.

Men fordi vi er mennesker.

Når et mønster har fulgt os længe nok, bliver det ofte en del af vores identitet. Vi tror, at det er os.

Når nogen eller noget peger på mønsteret

Så når livet – eller et andet menneske – peger på mønsteret, kan det føles som et angreb på hele vores væsen.

Men et mønster er ikke din essens.

Det er noget, du har lært.

Noget, der engang hjalp dig.

Noget, der måske blev skabt for at beskytte dig.

Derfor handler personlig udvikling ikke om at finde fejl i sig selv.

Det handler om kærligt at blive bevidst.

At turde være nysgerrig, når noget gør ondt.

At spørge:

• Hvad reagerer jeg egentlig på lige nu?
•  Er dette øjeblik kun om nuet – eller vækker det noget gammelt i mig?
•  Hvad forsøger jeg at beskytte?
•  Hvad har jeg brug for at se?

Ofte gemmer der sig en gammel hukommelse bag den stærke reaktion.

• Et gammelt sår.
• En gammel frygt.
• En gammel historie.

Når vi stopper op et øjeblik og lytter, får vi mulighed for at vælge bevidst i stedet for automatisk.

Det er her forandringen begynder.

Ikke gennem selvkritik.

Men gennem bevidsthed.

For hver gang du tør se et mønster uden at dømme dig selv, løsner det sit greb lidt mere.

Og lidt efter lidt træder det frem, som altid har været der under lagene:

Din egen sandhed.

Din egen visdom.

Diamanten i dit hjerte.

Jeg hjælper dig med at finde hjem til den, du virkelig er –
til din indre diamant,
så du kan leve mere frit og autentisk.

Du er altid velkommen til at få en uforpligtende snak med mig.

Indlægget  Ser du dig selv – eller dine gamle mønstre?  blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Den opstår ikke i starten af din rejse… men længere henne.

Når du allerede har arbejdet med dig selv.
Mærket, forstået, prøvet.

Måske har du været hos behandlere.
Taget kurser.
Lært nye måder at være i dig selv på.

Og alligevel…

er der noget, der stadig føles uklart.

Det er ikke nødvendigvis tungt hele tiden.
Men det ligger der.

Som en stille fornemmelse af, at der mangler et lille – men vigtigt – stykke.

Mange tror her, at de skal gøre mere.

Forstå mere.
Arbejde dybere.
Finde endnu en metode.

Men det, jeg ofte ser, er noget andet.

Det er som at stå foran et spejl, der ikke helt er klart.

Du kan godt ane dig selv… men billedet er sløret.

Ikke fordi du mangler noget.

Men fordi det, du ser igennem, ikke er helt tydeligt endnu.

Og når spejlet er uklart, kan selv de klareste indsigter føles forvirrende.

Det er her, mange begynder at tvivle på sig selv.

Men sandheden er:

Det handler ikke om at gøre mere.

Det handler om at se klarere.

Når der bliver skabt klarhed, falder tingene ofte på plads på en helt anden måde.

Ikke gennem pres.
Men gennem genkendelse.

Hvis du kan mærke dig selv i det her, så har jeg lavet et lille Mini Sjælsspejl til dig.

Det er ikke noget, du skal analysere.
Men noget du kan mærke dig ind i.

Et sted at starte med at se lidt klarere.

Du finder det her:

Måske er det ikke et nyt svar, du mangler.

Måske er det bare et klarere spejl.

Kærligst
Susan
Klinik Inner Peace

Indlægget Du har gjort så meget – hvorfor føles det stadig uklart? blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Nogle gange undrer vi os over det, vi møder i livet.
En reaktion.
En situation.
En følelse, der dukker op igen og igen.

Vi kan komme til at tænke:
Hvorfor sker dette for mig?

Men livet har en stille måde at vise os de frø, vi engang – ofte ubevidst – har lagt i ‘jorden’.

Ord vi sagde til os selv.
Overbevisninger vi tog til os.
Mønstre vi lærte for at kunne høre til, være elsket eller føle os trygge.

Vi såede dem ikke nødvendigvis bevidst.
Ofte blev de lagt i os længe før, vi selv kunne vælge.

Og en dag står vi der…
og høster.

Ikke for at blive straffet.
Men for at få muligheden for at se, forstå og vælge på ny.

For det smukke er, at når vi bliver bevidste, kan vi begynde at så noget andet.

Mere kærlighed.
Mere sandhed.
Mere plads til den, vi i virkeligheden er.

Og langsomt begynder noget nyt at vokse.

Noget, der er tættere på din egen essens.
Den stille styrke.
Den Diamant i Hjertet, som altid har været der.

Refleksion:
Er der noget i dit liv lige nu, der måske inviterer dig til at se på et gammelt frø – og vælge, hvad du vil så fremover?

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du oplever ‘frø’ i dig, som du synes skaber for megen ‘ukrudt’  – oplevelser eller situationer som er svære at tackle. 

Indlægget Det hænder, at du høster noget, du har glemt, du har sået. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

En af mine skønne klienter delte en lille samtale med sin datter.

Datteren havde spurgt:
“Hvordan er hun egentlig – hende der har hjulpet dig?”

Min klient smilede og sagde til mig:
“Vil du høre, hvad jeg svarede?”

Selvfølgelig ville jeg det.

Hun sagde til sin datter:
“Hun er vist ikke helt af denne verden. Hun er så empatisk… og jeg er næsten lidt bange for hendes øjne, for det er som om hun kan se lige igennem mig.”

Og datteren svarede grinende:
“Så er hun jo noget særligt, hvis hun kan skræmme dig. Men det er jo godt – for du er sluppet af med dine smerter, og jeg kan høre, hvor godt du har det. Bliv du bare ved hos hende. Det virker.”

Jeg blev både rørt og ydmyg.

For det handler ikke om at “se igennem” nogen.
Det handler om at se ind til det sted i dig, hvor sandheden allerede bor.
Det sted, hvor kroppen husker.
Hvor de gamle lag kan slippe.
Hvor Diamanten i Hjertet begynder at skinne klarere.

Nogle gange kan det føles sårbart at blive set så dybt.
Især hvis du hele livet har været hende, der selv ser og rummer alle andre.

Men når vi tør lade os blive set – uden at blive dømt, uden at blive fixet – så sker der noget.
Smerter slipper.
Skygger mister grebet.
Og du begynder stille at falde hjem i dig selv.

Måske længes du også efter at blive mødt på den måde.
Ikke analyseret.
Ikke repareret.
Men nænsomt set – helt ind til din egen indre diamant.

For mig er det dér, forandringen begynder.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og få svar på spørgsmål 

Indlægget Hun sagde, jeg kunne se igennem hende. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Der findes øjeblikke, hvor noget i os bliver stille.
Ikke tomt.
Men fyldt med genkendelse.

Som om sjælen hvisker:
Du har altid haft værdi.

I julesangen Hodie synges der om,
at hvert menneske fik sin livsværdi på ny.
At lyset ikke skal findes udenfor os –
men som barnet i os selv.

Jeg har på Facebook delt opslag med ord og refleksioner om lyset i os –
det lys, som lever side om side med vores mørke,
og som ofte gemmer sig i det indre barn,
vi engang lærte at beskytte, tilpasse og måske tie.

Måske mærker du noget genklang, måske blot en stille varme i brystet.
Eller måske mærker du en længsel.

For sandheden er denne:
Din livsværdi blev aldrig væk.
Den blev lagt i dig fra begyndelsen.
Før verden fortalte dig, hvem du burde være.

Vi lever i en tid, hvor mange sensitive, hjertevarme personer
har lært at holde igen med deres lys.
Ikke fordi lyset er forkert –
men fordi det kan føles sårbart at lade det skinne.

Og alligevel…
det er netop dette lys, der længes efter at blive levet.
Ikke perfekt.
Ikke uden mørke.
Men ægte. Hel. Forbundet.

I mit arbejde ser jeg igen og igen,
hvordan kroppen og hjertet husker vejen hjem,
længe før sindet forstår den.
Hvordan indre ro ikke opstår ved at fikse sig selv,
men ved at genforbinde sig med sin indre sandhed.

Det er essensen af Vejen til Diamanten i dit Hjerte – din rejse til indre fred og kærlig sjælsforbindelse

Et forløb for dig, der:

• har arbejdet med dig selv længe, men stadig føler dig lidt adskilt fra dig selv
• længes efter mere indre ro, klarhed og autenticitet
• ønsker at leve i dybere kontakt med dit hjerte og din krops visdom

Her arbejder vi ikke med hurtige løsninger,
en med dyb, nænsom transformation.
Ved at se, erkende og slippe det, du engang gemte for at overleve –
så Diamanten i dit Hjerte igen kan få lov at skinne.

Hvis noget i dig mærker et stille ja,
kan du læse mere om forløbet her:
Vejen til Diamanten i dit Hjerte – din rejse til indre fred og kærlig sjælsforbindelse . 

Du behøver ikke vide, hvordan.
Du behøver ikke være “klar”.
Du skal blot være villig til at lytte.

Med kærligt lys
Susan

Indlægget Lyset er barnet i dig – en stille påmindelse blev først udgivet på Klinik Inner Peace.