Det hænder, at du høster noget, du har glemt, du har sået.
Nogle gange undrer vi os over det, vi møder i livet.
En reaktion.
En situation.
En følelse, der dukker op igen og igen.
Vi kan komme til at tænke:
Hvorfor sker dette for mig?
Men livet har en stille måde at vise os de frø, vi engang – ofte ubevidst – har lagt i ‘jorden’.
Ord vi sagde til os selv.
Overbevisninger vi tog til os.
Mønstre vi lærte for at kunne høre til, være elsket eller føle os trygge.
Vi såede dem ikke nødvendigvis bevidst.
Ofte blev de lagt i os længe før, vi selv kunne vælge.
Og en dag står vi der…
og høster.
Ikke for at blive straffet.
Men for at få muligheden for at se, forstå og vælge på ny.
For det smukke er, at når vi bliver bevidste, kan vi begynde at så noget andet.
Mere kærlighed.
Mere sandhed.
Mere plads til den, vi i virkeligheden er.
Og langsomt begynder noget nyt at vokse.
Noget, der er tættere på din egen essens.
Den stille styrke.
Den Diamant i Hjertet, som altid har været der.
Refleksion:
Er der noget i dit liv lige nu, der måske inviterer dig til at se på et gammelt frø – og vælge, hvad du vil så fremover?
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du oplever ‘frø’ i dig, som du synes skaber for megen ‘ukrudt’ – oplevelser eller situationer som er svære at tackle.