“Den længste rejse, du vil foretage dig i dit liv, vil være fra dit hoved til dit hjerte.” 

Sommerferietiden har bragt mange samtaler om rejser – både korte og lange.
Men måske er den vigtigste rejse slet ikke den, vi kan måle i kilometer. Måske er det rejsen fra hovedet til hjertet.

Har du selv mærket, hvordan dit hoved kan køre i ring? Tankemylder, bekymringer, historier og ”burde”, der næsten overdøver alt andet.
Har du prøvet at mærke, at frygten for afvisning eller for ikke at høre til får dig til at lukke ned for dit hjerte – og dermed for din egen sandhed?

Så kender du også den indre boomerang, hvor vi uden at ville det, faktisk afviser os selv.

For mig har det været den mest dyrebare – og mest udfordrende – rejse at turde vende tilbage til hjertet. Her fandt jeg roen, klarheden og kærligheden. Og når jeg lander dér, mærker jeg, at gaven ikke kun er til mig selv, men også til mennesker omkring mig. ✨

Når vi tør åbne os for vores indre sandhed, folder livet sig ud på en ny måde. Det er ikke altid let – men det er her, vi møder os selv, bag frygten, forventningerne og de gamle historier.

Må din rejse i dag tage dig bare et skridt tættere på dit hjerte.

Refleksionsspørgsmål til dig

Hvornår lægger du mærke til, at dit hoved tager styringen – og dit hjerte bliver overdøvet?
Hvad sker der i dig, når du stopper op og lytter et øjeblik indad?
Hvilke gamle ”burde” eller historier holder dig fast – og længes du efter at give slip på dem?
Hvornår føler du dig mest forbundet med dit hjerte?
Hvad kunne være ét lille skridt i dag, der bringer dig tættere på din indre sandhed?

Hvis du mærker, at dit hjerte længes efter at blive hørt, men at dit hoved ofte tager styringen, så ved du, at du ikke er alene. Jeg kender den vej – og jeg hjælper gerne som rejsefælle, hvis du ønsker støtte på din rejse fra hoved til hjerte.

Jeg ønsker støtte på min rejse og vil gerne høre mere.