Din krops unikke historie.
Din krop – dette fantastiske og helt unikke ”maskineri”, som er og rummer ”dig”, – den har sin unikke historie, som ene og alene tilhører dig. I denne historie er Sandheden og helheden af Din væren, krop, sind og sjæl.
Kroppens automatiske funktioner
Mange af os har for vane ”kun” at tænke på vores fysiske krop som bare en krop. Vi forventer, at den bare fungerer, som den skal. Ja, vi spiser måske ”sundt”, sørger for motion og søvn.
Vi tænker ikke så meget over alle de naturlige processer, der bare foregår hele tiden i vores krop, som holder os i live. Vores hjerte pumper blodet rundt i vores blodkredsløb, vores lever og bugspytkirtel samarbejder om regulering af blodsukker og vores lunger ånder ind og ud, tager ilt ind og udånder kulilte, hormonsystemet skaber de hormoner, der er behov for, tarmene optager de næringsstoffer der er brug og frigør det der ikke er brug for osv.
Alle disse funktioner foregår konstant uden nogle bevidste tanker fra dig om, hvordan de skal fungere.
Sandheden er, at den menneskelige krop er den allermest fantastiske ”mekanisme”, som eksisterer.
Alt er i konstant kommunikation.
Set ud fra kvantefysikken så er hver enkelt celle af de omkring 1 billiard, der er i din krop i konstant kommunikation med alle andre celler i din krop. Er det ikke fantastisk.
Det betyder, at ingen dele af dig kan fungere alene og uafhængigt af andre dele. Med denne konstante kommunikation arbejdes, der hele tiden på din helhed.
Helhed er at have alle aspekter af din krop, sind, sjæl og ånd i en tilstand af balance, harmoni og sundhed.
Din opfattelse – min opfattelse.
Reaktionen, på det vi sanser, er unik for hver af os – ud fra vores personlige historie. For den ene vil det blot være en oplevelse og intet ”hænger” fast og for en anden kan samme oplevelse virkelig ramme og lagres i kropshukommelsen.
Kort sagt om en oplevelse lagres eller ikke kommer an på personens unikke historie samt genetisk og miljømæssig arv.
Hvor blev det unikke af?
Ja, hvor blev det unikke, som jeg siger, vi alle rummer, af, lad os lige tage fat i det igen. Ja, her tænker du måske ”Hvorfor nu det?”. Fordi din unikke krop rummer og reflekterer din egen unikke historie, din historie om dit liv og alle detaljer fra dit liv. Og nej, du kan ikke bevidst huske det hele – kroppen husker.
Kroppen husker hver enkelt del, som er oplevet gennem en eller flere af dine sanser. De fleste gange har du oplevet, hvad der foregik, følt følelserne, bearbejdet det og sluppet igen.
Til andre tider har en oplevelse eller det du sansede haft en indvirkning på dig, der er en følelsesmæssig energetisk ladning på og i stedet for at slippe det, lagrer du oplevelsen og følelsen i din krop. Når så en oplevelse eller følelse er lagret, fungere denne energetiske ladning som en blokering i den eminente kommunikation, der er beskrevet tidligere.
Det der sker, er, at de nødvendige forbindelser mellem forskellige aspekter i kroppen svækkes eller begrænses. Når det sker og kommunikationen ikke længere er optimal, så manifesteres symptomer i kroppen. Jeg siger gerne kroppen begynder at råbe.
Når kommunikationen begrænses.
Når dele af din krop ikke kommunikerer optimalt, når kommunikationen forstyrres af diverse former for stress livet byder på, begynder en grad af disharmoni at manifester sig på det fysiske, følelsesmæssige og/ eller spirituelle aspekt i dig. Disse manifestationer af ubalancerne kan vise sig som problemer med fordøjelse, hormonsystemet såsom PMS, højt eller lavt stofskifte, sukkersyge, lavt blodsukker, barnløshed, PCO etc., hjerteproblemer, hudproblemer eks. psoriasis, eksemer, allergi etc., lunger eks. vejrtrækning, hyppige lungebetændelser, KOL etc. Eller måske viser det sig som eks. stress, fibromyalgi, kronisk træthed, konstant virus, kræft, OCD, ADD, ADHD, Autisme eller anden diagnose.
Følelserne lagres.
Forskellige steder i kroppen har en tendens til at lagre og fastholde en bestemt slags følelser. Det betyder, at når en oplevelse har en følelsesmæssig påvirkning af os, så lagres denne oplevelse ubevidst i kropshukommelsen.
Hvis vi tager nogle eksempler fra den Kinesiske medicin, så lagres vrede ofte i leveren. Hjertet er ofte påvirket ved depression og lungerene kan lagre sorg. Alle vores organer, endokrine kirtler og muskler, kan fange og lagre oplevelser, som har påvirket os. Ja, vores krop er egentlig et kort over vores liv, vores biografi. Disse enkle eksempler er brugt for at illustrere mine synspunkter omkring vores fantastiske krop. Historien er mere omfangsrig, når vi ser på bevidstheden og de enkelte kropdeles funktion og ”personlighed”.
Din biografi bliver din biologi.
Når disse hukommelser lagres og vi oplever gentagelser på gentagelse, de samme følelser og reaktioner gentages, begynder vi at opleve fysiske eller psykiske/ følelsesmæssige symptomer.
For mig som behandler er det ikke et spørgsmål om at sætte labels på, hvad der er ”galt” med personen, stille diagnoser. Egentlig handler det om at se bag problemet/ symptomet og ”finde” årsagen. Det er i livshistorien for hver unikke person – din biografi bliver din biologi.
Hellere ”finde” årsag end fokusere på problem.
Oftest opleves det, at ved diagnoser / symptomer fokuseres på det sted problemet er. I mit univers kan årsagen til problemet være et helt andet sted i kroppen eller i sindet.
Eks. konstante smerter i nakken, som giver hovedpine, årsagen viste sig at være hukommelser og fastlåste følelser fra en ulykke. Tarmproblemet var resultatet af ubearbejdet, fastlåst skyldfølelse, som har ”tæret” på tarmens energi i mange år. Det lave stofskifte, som egentlig er opstået af en følelsesmæssig stress forårsaget af tidlige oplevelser i livet.
Kun din krop kender din livshistorie.™
Ingen andre kender din livshistorie – ved hjælp af BodyTalk™ behandling får kroppen mulighed for at ”fortælle”, hvor disse energetiske blokeringer, som hindrer dig i at fungere optimalt, er. Derefter kan de ”opløses”, hvilket balancerer og genopretter en velfungerende kommunikation igen. Netop det at kunne kommunikere med din unikke historie – med alle dele af din historie og frigøre disse energiblokeringer – gør BodyTalk™ til et fantastisk holistisk behandlingssystem.
Det betyder, at alle niveauer – krop, sind, sjæl og ånd – balanceres i den prioriterede rækkefølge, som personen har brug for, den indre visdom får mulighed for at ”tale”, når det sker, er kroppen i stand til at hele sig selv på mange niveauer.
Har du spørgsmål, så send en besked og jeg kontakter dig.
Ja tak, vil gerne kontaktes