Der er i øjeblikket meget fokus på ADD og ADHD.
Helt klart er det godt! For mig det er vigtigt at se på alle vinkler og være bevidst om, at diagnose og medicin ikke bliver et omdrejningspunkt i livet og forklaringen på alt.
Jeg hørte en læge sige medicin var en hjælp, det skulle ikke stå alene. Det er vigtigt at arbejde med den psykiske og mentale del også, få forståelse og mestringsværktøjer! Det blev jeg rigtig glad for at høre
Mere end diagnoser
ADD og ADHD er meget mere end diagnoser. Det er en måde, hvorpå hjernen bearbejder og reagerer på verden.
Jeg ser det som en mulighed til at få dybere forståelse af dig selv, heale både bevidste og ubevidste traumer og finde ind til “Diamanten i dit Hjertet”, hvor der ligger ro og klarhed bag al støjen. ❤️
Din overaktive hjerne
Forstil dig, at din hjerne er som en Pc med et hav af faner åbne. Du har sikkert oplevet, hvordan din ”rigtige” PC kan blive langsom, når for mange ting kører samtidig. På samme måde kan din hjerne overvældes af input og bearbejdning, hvilket for mange føles det som en konstant indre uro, en flakkende opmærksomhed eller en overvældelse af tanker og følelser. Bag alt dette ligger ofte en enorm kreativitet, sensitivitet og en unik evne til at se verden på en anderledes og dyb måde ✨
At tage styringen tilbage
Når vi lærer at lukke nogle af disse faner og selv tage styringen tilbage, kan vi opdage den ro og balance, der ligger bag.
25 års erfaring som behandler, hvad ser jeg
Jeg har i min klinik mødt mange med forskellige diagnoser, fælles for alle er, at årsagerne bunder i ubevidste traumer. Disse traumer er lagret dybt i kroppens og hjernens hukommelser – som filer i din indre Pc. Forestil dig, hvordan disse åbnes pr. automatik og påvirker dine tanker, følelser og handlinger, kort sagt styrer dit liv.
Når vi skaber forbindelse til disse traumer og transformere de fastlåste overbevisninger, ændres hele din krops kemi. Hele det fantastiske system i dig, opdateres og renses for den ”virus” , der skaber ubalance.
Et eksempel fra en af mine klienter. Peter kommer og vil gerne have hjælp til sin stress. Han fortæller, at han har fået konstateret flere overlappende diagnoser, bl.a. ADD, ADHD og Kompleks PTSD.
Han deler, at han ofte føler, det nemmeste er at skjule sig hjemme i sin lille lejlighed bag computeren.
”Jeg ved godt, det ikke er godt for mig,” siger han, ”men det er som om, det er den eneste måde, jeg kan beskytte mig selv på.” Han nævner også, at han har svært ved at huske noget fra sin barndom.
I forløbet dukker der gamle minder op om kaos i hans barndomshjem.
På et tidspunkt siger han:
”Det er som om, jeg er meget lille, og der er høje stemmer. Jeg kan høre, at der bliver slået. Jeg holder mig for ørerne og ligger fuldstændig stivnet. Jeg er så bange for, hvad der sker. Det er som om, jeg ’flyver’ væk.”
Efter et kort øjeblik tilføjer han:
”Det er også det, jeg gør i dag. Jeg flygter ind i en anden verden, når jeg sidder foran computeren – ofte i spil.”
Igennem forløbet arbejder vi med at forløse de låste barndomshukommelser, som har holdt Peter fast. Langsomt begynder han at opleve, at han kan være mere til stede i nuet og håndtere de svære dage meget bedre.
En af de sidste gange siger han med en tydelig styrke i stemmen:
”Nu er det mig, der vælger. Jeg tager selv førersædet.” ✨
Jeg har oplevet flere, som i samråd med deres læge har kunnet reducere eller endda stoppe med deres medicin helt. Det er muligt at finde en ny balance, der styrker dig på alle måder.
Tak fordi du læste med
Vil du vide mere om den hjællp jeg kan tilbyde, så kontakt mig gerne