Maria kontaktede mig en dag og sagde:
“Er tankemylder arveligt? Jeg kan ikke stoppe mit tankemylder. Det driver mig til vanvid. Det er som om, det kun er, når jeg sover, at der er ro.”
Hun havde fået mig anbefalet af en bekendt, der havde haft stor glæde af min hjælp – men Maria var ærlig:
“Jeg må indrømme, jeg tvivler. Jeg har prøvet så meget: positive bekræftelser, psykolog, meditation…
Min mor havde også tankemylder, så jeg har nok arvet det. Og så kan jeg vel ikke ændre det.”
Vi talte om,
hvordan vores tanke- og adfærdsmønstre ofte er grundlagt tidligt i livet – og hvordan kroppen husker alt, også det vi tror, vi har glemt. Uforløste oplevelser lagrer sig som dybe hukommelser, og netop de hukommelser kan skabe både psykiske og fysiske blokeringer.
Jeg fortalte Maria, hvordan jeg arbejder med kroppen som guide – hvor det ikke er hovedet, der styrer processen, men kroppens egen visdom. Kroppen vælger selv, hvad der er klar til at komme frem i lyset, så vi kan forstå det, give det omsorg og give slip.
Hun blev stille og sagde:
“Hvad nu hvis der dukker noget grimt op? Hvad hvis jeg ikke kan huske det?”
Jeg kunne berolige hende: Kroppen viser aldrig mere, end vi er klar til at håndtere. Når noget er for voldsomt at genkalde mentalt, viser kroppen det ofte blot som en fornemmelse, en fysisk reaktion, en følelse – og dét er nok til, at vi kan begynde at løsne den fastlåste energi. Der bliver passet godt på os
Maria bestilte en tid. Allerede efter første behandling oplevede hun en ny klarhed og ro. Hun blev opmærksom på, at mange af de tanker, hun bar rundt på – faktisk slet ikke var hendes egne. Hun opdagede, at hun – som den sensitive sjæl hun er – havde opfanget og “lånt” andres tankemønstre.
Jeg kalder det at tage ansvar for andres tanker og følelser, generelt al den energi vi sanser.
Hun fik ud over behandling nogle enkle øvelser med hjem, som hjalp hende med bevidst at skelne mellem sine egne og andres energier.
Da hun kom tilbage til anden behandling, sagde hun:
“Hold da op – det gav ro! Jeg er blevet så bevidst om, at jeg som supersensitiv fanger andres tanker og stemninger. Nu kan jeg – som du siger – sende dem kærligt retur.
Det mest utrolige var erkendelsen af, at jeg som barn nærmest havde kopieret min mors mønstre. Det har givet mig en ’altid-på-vagt’-adfærd, hvor jeg hele tiden søgte accept.
Jeg indrømmer, at da du sagde, at kroppen husker alt, tænkte jeg: ’Det er altså vildt!’ – men du havde ret. Og jeg er så lettet over, at kun det, jeg er klar til, kommer frem.
Jeg har virkelig glædet mig til dagens behandling.”
Kroppen bærer på en stille, men kraftfuld visdom. Når vi tør lytte, begynder forandringen.
Vil du også lære at skelne dine egne tanker fra andres og finde ind til roen bag tankemylderet?
Jeg er interesseret i at høre mere
Med kærlig hilsen
Susan
Klinik Inner Peace – For dig, der længes hjem i dig selv