”Den totale og glædesfyldte accept af det værste i en selv kan være den eneste vej til at forvandle det.” Henry Miller

Jeg er helt enig. Det er netop, når vi tør tillade os selv at mærke de sværeste følelser, tanker, handlinger og valg, vi har skubbet til side eller undertrykt – at vi kan begynde at transformere dem.

For mig viser dette mønster sig ofte som en stor, sammenfiltret energi, billedligt som et stort godt filtret garnnøgle.  Kan du forstille dig, at disse undertrykte ikke erkendte og ikke accepterede følelser, tanker og handlinger står som en mur mellem dig og din dybe medfødte visdom, Diamanten i dit Hjerte?

 

Lad mig dele et eksempel: Jeg havde sidste år en klient, som havde enorm, ikke erkendt, modstand på at erkende en dyb årsag til sin fastlåshed. Denne modstand var så stærk, at jeg ikke engang kunne teste hende energetisk, som jeg normalt gør. Det, jeg kunne  opfange, var, at det handlede om en kvinde.

Da jeg nævnte det, begyndte hun at nævne forskellige kvinder fra fortid såvel som nu. Pludselig sagde hun: ”Hvorfor dukker min mor op i mine tanker?” I samme øjeblik bekræftede kroppen med et : JA

Hendes reaktion var: ”Hende har jeg begravet for mange år siden og jeg har absolut ikke lyst til at tale om hende.”

Jeg forklarede, at vi ikke behøvede at dykke dybt ned i fortiden eller genfortælle alt. Det vigtigste var, at hun tillod sig selv at erkende, acceptere og tillade de oplevelser hun havde haft med sin mor og de større eller mindre traumer det havde skabt samt hvordan disse oplevelser stadig gentog sig i hendes nuværende liv.

Da vi var færdige, spurgte hun om det var rigtigt, at jeg ikke kunne se, at det var hendes mor. Det var det, der var nærmest trukket et stort skjold ned foran.

Da hun endelig tillod denne fortrængte bevidsthed at blive bevidst, var det som om skjoldet forsvandt. Det blev muligt at arbejde videre og skabe dyb transformation. Hun og ja hendes krop havde holdt fast i modstanden uden at være bevidst om det. Da hun tillod sig selv at acceptere og forstå, skabte det en kædereaktion af forløsning og klarhed.

Efterfølgende fortalte hun, at hun efter et par dage havde erkendt, at hun havde været frygtelig bange for at blive som sin mor og at den frygt nu var aftaget. Hun kunne nu tænke på sin mor og huske gode stunder. ❤️

Dejlig dag til dig.