Det sensitive indre barn i dig – jo det er i alle. - Klinik Inner Peace

 

Det sensitive barn (vi er alle født sensitive – vores første sprog er sansesproget) påvirkes rigtig meget af det omgivende miljø, det er altså både af det positive og det negative. Det vi ikke lærte at håndtere, da vi var børn, kan vi arbejde med at udvikle som unge og voksne. Jeg plejer at sige – det er den fantastiske rejse hjem til os selv. Her kan du finde styrken i og glæden ved det sensitive karaktertræk og stå stærkt i verden og netop her bidrage, som den unikke person du er med dine unikke kvaliteter.

I tidligere blog indlæg skrev jeg om overstimulering og hvad så med understimulering.

Det jeg ser, som understimulering er bl.a.

  • når man som barn ikke mødes og rummes med sin ekstra sensitivitet, hvilket ofte skaber oplevelsen i barnet af at være forkert, ikke høre til, ikke blive forstået etc.  Det medfører ofte, at der lukkes af for bevidstheden om disse unikke kvaliteter eller evner, de bliver ”forkerte”.
  • når barnet lærer ikke at mestre situationerne, som overvælder det og siger fra måske med vrede, aggressivitet eller lukker sig inde i sin egen lille verden.

Det bliver til overbevisninger, tanke- og adfærdsmønstre og vaner, som skaber en masse gentagelser igennem barndom, ungdom og voksenliv.

Et flashback.

Jeg havde på et tidspunkt et flashback af, at jeg som barn ikke kunne rumme de ”vilde drenge”, hvor jeg blev passet, jeg trykkede mig i sofakrogen, ville gerne lege; men kunne ikke give udtryk for, at jeg blev overvældet og bange, når det blev vild leg.

Jeg spurgte min mor, om hun havde kendskab til det. Og ja, hun kunne fortælle, at dagplejemoren mente, at der var noget galt med mig og at hun prøvede at få mig til at deltage, så jeg ikke var så sart.

Netop fordi vi ikke har lært at mestre denne sensitivitet, skaber det ofte en adfærd af at være, det jeg kalder, et antennebarn.

Altid lige at skulle vejre stemningen, være på vagt, prøve at forstå andres reaktion, tage deres tanke, følelser og meninger ind og kopiere dem og leve ud fra dem. Det bliver de andres tanker, følelser og meninger, som vores liv skabes fra, selvom der er en indre dyb viden, som prøver at komme til orde – vi overhøre den igen og igen, den bliver med tiden mere og mere stille og alligevel er den der og giver sig til kende på andre måder.

Vi skaber nogle strategier for at kunne rumme verden.

Det kan bl.a. være

  • at fokusere mere på andre og dermed også miste kontakten til sig selv.
  • at undertrykke følelser, nærmest putte dem ned i en boks og lukke godt af for den – det er ikke optimalt, de vækkes altså stadig, vi kan bare ikke bearbejde dem og gøre os fri af energien. Jeg har oplevet hos flere af mine klienter, at vi skulle have frigivet og slettet alle disse fastlåste hukommelser og følelser og skabe hensigtsmæssige veje at tackle følelser på. Følelser skabes af vores tankemønstre.
  • at skabe megen kontrol i sit liv.
  • at blive/ være introvert – jeg havde en klient, som sagde: ”Jeg holder mig hjemme, for jeg orker ikke at mærke alle andres følelser.”

Det lille barn, der ikke rummes, er stadig i os som voksne, når vi oplever de samme ting igen, ikke blot når omverden ikke kan rumme os, men også når vi ikke selv kan rumme sensitiviteten og dømmer den ”forkert” og prøver at undertrykke os selv og den vi er, så vågner det lille barns hukommelser og du reagerer derud fra.

Det lille barn rummer også din autentiske sandhed, din dybeste sandhed – din værens tilstand.

Et andet eksempel på understimulering for både børn og voksne kan være ikke at få lov til eller mulighed for at bruge sine evner, beskæftige sig med det, der virkelig fanger og optager en.

Det kan være medarbejderen, der er hamrende god til at løse komplekse opgaver – giv vedkommende et roligt miljø og opgaver, der fanger fagligt – det giver en glad medarbejder, der trives.

Det kan være dig, som ikke prioriterer tid til at dyrke de interesser du har. Gøre de ting, hvor du virkelig fyldes af energi.

Det kan være eleven, som let laver sine opgaver og ikke udfordres tilstrækkeligt, det bliver til kedsomhed og så bliver fokus for nogens vedkommende rettet udad – fokus på alle andre i klassen – og for andre indad, de bliver fjerne – jeg kalder det ”flyver væk i egen verden” og er ikke til stede. Begge dele fører nemt til irettesættelser = Du er forkert, skyldfølelse m.m.

Oplever du en understimulering eller har du oplevet det i dit liv?

Har du spørgsmål eller ønsker du en ganske uforpligtende samtale med mig, så er du hjertelig velkommen til at kontakte mig.

Ja tak jeg vil gerne have en samtale med dig.