Den skjulte stress 2 af 3
Mit forrige indlæg om skjult stress, handlede om Lotte. Hvordan hun, skønt hun elskede sit job, bukkede under for stress.
Men..
- Hvorfor bukkede hun under?
- Hvordan kunne det arbejde hun elskede højt, give stress?
- Hvorfor var der ingen, der opdagede det i tide?
Svaret er ganske enkelt, det var ikke arbejdet, der gav Lotte stress.
Det var Lottes store entusiasme, ønske om og lyst til at gøre alting perfekt og skabe glæde omkring sig, der var den reelle synder.
STOP inden du klikker væk fra indlægget, måske fordi du synes, at nu er jeg for langt ude. Måske er du forvirret eller vred over, at jeg kan finde på at sige sådan, så vil jeg opfordre dig til at læse videre og få forklaringen.
Når nogen spurgte Lotte: “Hvordan har du det, hvordan går det?“ var hendes svar: 
“Det går så godt. Det er så fedt! Nu skal du bare høre…” øjne lyste og smilet lyste i hele ansigtet og var virkelig smittende og opløftende.
Hvem ville så gætte på, at der lå en stress og lurede inde bagved?
At der inde i Lotte var en forhistorie, som Lotte havde “gemt væk”, sat et gigantisk panser op omkring, for ikke at mærke de følelser af frygt, angst, skyld og skam, som hun havde båret på i mange år.
Det føltes rigtigt og virkelig godt.
Og når noget føles godt og rigtigt, ja så bliver vi jo ved. Det gjorde Lotte også ustoppelig, uden bremser og uden at mærke sine egne basale behov. Det var, som om hun havde Duracell – batterier, du ved ligesom i annoncen med Kaninen på Duracell batterier, der kører meget længere end alle de andre.
Kneb det med at nå frokost pausen og få sin frokost, så kunne kommentaren være ”Så feder det da ikke.”
Lotte holdt ikke fri, når hun havde fri.
Skulle lige tjekke op på om der nu var noget nyt i arbejdsmailen, var der det, kunne hun begynde at forberede sig, kikke efter løsninger, så var hun jo forberedt.
Hun var altid optimistisk, ser efter det positive i alle ting. Det er der på sin vis ikke noget galt i.
Og dog….
I denne optimisme ”gemte og glemte” Lotte sig selv, havde absolut ikke set faresignalerne og da slet ikke haft øje for egne behov.
Lotte ville for alt i verden ikke vise sin sårbarhed, hendes ømme punkt og slet ikke erkende sin ”ikke god nok”- overbevisning.
Kan du genkende dig selv i Lottes historie, kære læser?
Optimismen og måden at tænke på, er ikke kun i forhold til et arbejde. Den viser sig mange andre steder måske i alt, hvad du gør. Det er en stor del af din personlighed, ingen tvivl om det!
Det er absolut intet galt i at være optimist og positiv, blot du også erkender ”det negative”, ser det og forholder dig til det.
Hvis det er her det smutter for dig, vil du opleve, at interesser, daglige gøremål, private aftaler, dit sociale liv OGSÅ kan presse dig og dermed aktivere din indre pleaser, i så høj grad, at du får stress.
Vil det så sige, at det er forkert at være engageret? At være begejstret? At ville andre det godt? At være hjælpsom?
Absolut ikke 😊
Du får svaret i indlæg – som hedder ”Passer du godt nok på dig selv?”
Er du interesseret i at få en snak med mig om dine reaktioner, om du har en skjult stress? Så lad os få en snak om det.
Ja tak det vil jeg gerne have afklaret. 🙂
Tak for nu – tak for at du læste med helt hertil. ❤️