Dette spørgsmål fik jeg forleden dag. Hvordan ved jeg at jeg har begrænsende overbevisninger.

Mit svar: ”Du ved, at du har begrænsende overbevisninger, når du oplever noget som ikke giver dig en positiv eller mindst en neutral oplevelse, noget der påvirker dig negativt, noget som trigger dig. Det kan f.eks. få dig til at føle dig forkert eller skyld i andres tilstand (følelser eller adfærd).  Så er der en overbevisning bag, som du kan blive bevidst om og dermed kan du med erkendelse også omdøbe den.”

Et eksempel på ubevidste begrænsende overbevisninger.

Jeg havde på et tidspunkt en yngre kvinde, Caroline (ikke personens rette navn) i min klinik, som gerne ville have hjælp til at styrke sit selvværd. Ved spørgsmål om, hvordan hun har oplevet sit barndomshjem, er svaret ”Et godt og kærligt hjem. Jeg har haft en rigtig god barndom.”

I forløbet dukker der fortrængte hukommelser op, som har fået hende til at tro, at hun ikke er elsket og god nok, fordi hun som barn oplevede, at hendes mor havde perioder med depression. Det viser sig, at der sker noget tilbage i en periode fra hun var 2 år og nogle år frem. Hun kan intet huske fra den tid.

Dybe hukommelser og energiblokeringer i kroppen.

Vi arbejder med disse oplevelser og energiblokeringer forskellige steder i kroppen, som de har skabt samt de overbevisninger, der er fastlåst og har skabt et mindset med ikke blot, at hun ikke er elsket og god nok også frygt for ikke at gøre ting rigtigt, frygt for ikke at slå til, frygt for at blive afvist og flere samt skyldfølelse. Udover det også nogle adfærdsmønstre eks. være pleaser, prøve at undgå konflikter og samtidig skabe mange konflikter bl.a. i sit parforhold.

Der var sket noget.

Til 2. behandling fortæller hun, at ved en snak med sin mor får hun at vide, at moren, da Caroline var ca. 2 år, havde aborteret og det havde påvirket Moren rigtig meget, både sorg og skyldfølelse havde været en stor del af hendes liv i mange år. Moren havde udtrykt det som at være faldet i et dybt hul. Hun kunne også huske, hvordan hun slet ikke kunne være mentalt og følelsesmæssigt til stede sammen med Caroline.  Det var som om Caroline hele tiden mindede hende om det barn, hun ikke fik. I denne behandling fik Caroline en dybere transformation omkring det at have følt sig skyldig i morens tristhed.

Carolines respons efter denne behandling

”Hold da op, hvor har jeg tit følt, at det var min skyld, når andre ikke havde det godt. Og jeg ville gøre alt for, at de fik det godt.”  Og med et stort grin fortsætter hun: ”Hold fast, hvor har jeg haft travlt, været ude i andre omkring mig, skulle mærke hvordan de havde set. Jeg har vist rigtig mange gange glemt at finde ud af, hvordan jeg havde det. Jeg har vist glemt mig selv. Samtidig kan jeg godt se, at jeg faktisk søgte at få anerkendelse hele tiden, jeg glemte bare at anerkende mig selv og lige se forskellen om det var mit eget eller jeg lige skulle fixe andre.”

Du er altid velkommen til at få en uforpligtende samtale om, hvad jeg kan hjælpe dig med.

Jeg har spørgsmål og vil gerne kontaktes.