”At stille de rette spørgsmål er transformationens centrale handling. Spørgsmål er nøglen, der får psykens hemmelige døre til at åbnes. ”

~ Clarissa Pinkola Estes

Som lille barn var det naturligt for dig at stille spørgsmål. Du var fyldt med nysgerrighed, optaget af at udforske alt, stillede mange spørgsmål, mødte alt med åbenhed, ja nysgerrighed, ingen fordomme og agerede derfra.

Hos små børn er det at stille spørgsmål lige så naturligt et behov, som at få slukket tørst og bliv mæt. Som de fleste andre voksne har du givet også hukommelser fra tidspunkter, hvor din naturlige drivkraft til at stille spørgsmål blev kvalt eller gjort forkert.

Du ved måske ikke præcist, hvorfor eller hvordan det skete. Set tilbage på, hvordan det har begrænset dig, gjort dig ked af det, utryg og givet dig skyldfølelse, bliver det klart, hvor meget lettere det havde været, hvis du ikke havde haft de oplevelser. Oplevelserne og de begrænsninger de skabte hos dig, gjorde at du tav af frygt for at virke forkert, af frygt for reaktionen, der ville komme, af frygt for at virke dum, måske var det stolthed, måske et ubevidst ønske om at undgå nogle dybere hukommelser/ følelser. Ja, netop at undgå gentagelser af tidligere oplevelser, som ligger i de dybere bevidstheder. Det overtog ganske enkelt pladsen for din nysgerrighed, din naturlige barnlige tilgang til livet. Du begrænsede og tilpassede dine spørgsmål, netop for at undgå ubehaget ved de svar du ville få.

De spørgsmål du stiller i dag – ikke kun ud i verden til andre, men også til dig selv, kan meget vel være styret af tidligere oplevelser, dermed styrer det også de svar du modtager. Jo klarere intention med dine spørgsmål, jo klarere bliver svarene.

Ved at holde det her in mente, er det tydeligt, hvor vigtige spørgsmål er i dit liv. De rette spørgsmål kan give en bevidsthed om, hvordan du tolker, det der sker, hvordan det påvirker måden du tackler oplevelserne, dermed også hvordan du lever og trives. Det giver også en mulighed for med den bevidsthed at skabe noget helt andet og mere ærende og nærende i stedet

Det handler om at finde det lille barns nysgerrighed frem igen, dermed også det lille barns umiddelbare intuitive valg. Styrke din intuitive viden.

 

”Hvor du er i dag, er et resultat af, hvem du var i går – ikke hvem du er i dag. Fremtiden afhænger af, hvem du er i dag.” Ester Hicks

 

Vil du lære at stille de rette spørgsmål for at skabe transformation i dit liv?

 

Tjek her hvornår de næste kurser starter.

På egen hånd tjek her.