Du kender måske udtrykket.

Det kan være, at du har andre udtryk, som du bruger, som måske skaber samme afstand til dig selv, som jeg oplevede.

Jeg gik på et kursus sidst i 1980’erne. Det handlede om at lave positive affirmationer.

Kurset var på sin vis godt. Jeg fik da bl.a. en respons fra min mor, som sagde ”Det er da gevaldigt en forskel, der er sket med pigerne. De har ændret sig meget i den sidste tid, de reagerer anderledes, når du siger noget til dem.”  Det havde jeg så ikke lige lagt mærke til, så jeg blev lidt mere opmærksom på det og ja, rigtig nok.

Ændret reaktionsmønster

Jeg blev klar over, at jeg havde ændret mit reaktionsmønster, ja netop arbejdet med at lade være med at fare i det røde felt bl.a. når jeg syntes, at musikken var for høj – i stedet bede dem om at skrue ned stille og roligt.

Ja, jeg havde også andre affirmationer, jeg arbejdede med og jeg fik mere ro i mig.

Det, der senere gik op for mig var, at jeg egentlig ikke havde skabt en dyb forandring. Jeg havde ikke fået ”omkodet mine overbevisninger og tankemønstre”, som var skabt tidligt i mit liv.  Jeg havde billedligt blot lagt et ”blødere” lag henover, egentlig undertrykt den oprindelige følelse uden at erkende, hvad det egentlig handlede om og så træffe et bevidst valg.

Og ja, den blødere eller blidere del var og er også en del af mig – klart mere sand end den, jeg flyttede mig fra.

Nej, det handlede ikke om, at vores døtre ikke hørte efter, det handlede om mine overbevisninger om bl.a. ikke at blive hørt, ikke at måtte/kunne give udtryk for mine behov eller ønsker og at jeg faktisk ikke lyttede til mig selv, havde svært ved at hvile i mig selv. Det var den helt korte udgave af en meget lang historie og den vil jeg ikke trætte dig med.

Det skabte afstand til mig selv.

Det eneste jeg vil sige er, at det på en måde skabte endnu større afstand til mig selv, fordi jeg ikke var i kontakt med de dybereliggende undertrykte følelser og oplevelser, jeg havde haft samt tillærte adfærdsmønstre.

Det skabte udadtil en forandring og indadtil en større afstand i forhold til at erkende mine følelser og forholde mig til dem, i stedet for at undertrykke dem, få sagt til og fra på en mere hensigtsmæssig måde bl.a. uden skyldfølelse og ja, mest af alt tillade mig selv at være mig, tillade og rumme mine følelser uden at blive styret af dem.

Og nej, bare rolig, det er slet ikke nødvendigt at genopleve tidligere oplevelser.  

Med de metoder jeg arbejder med i dag, kalder jeg det for aktive hukommelser og/eller indkapslinger, som egentlig er skabt, fordi du enten har ”lært”, at det er måden at tackle tingene på eller du ganske enkelt ikke har kunnet rumme eller bearbejde smerten af de oplevelser, du har haft, oftest tidligt i din barndom.

Det der sker er, at selvom der er ”lukket ned” eller det er indkapslet, så husker din krop, dit underbevidste og ubevidste sind, den dybe smerte, de dybeste hukommelser. Derfor kan du opleve, at du i nogle situationer reagerer voldsomt, for så at tænke ”Hvorfor reagerede jeg sådan, det var jo ingenting.” – Ja, det kan ”bare” være nogle alle de indkapslede oplevelser og følelser, der dukkede op fra din underbevidsthed.

Nogle gange siger jeg ”Det var dit indre barn, der virkelig har brug for, at du tager dig af det.”

Så ja, mine reaktioner, var min indre lille pige, der i den grad havde brug for, at jeg så hende og tog mig af hende og elskede hende.

Jeg har spørgsmål og vil gerne kontaktes