Da jeg var barn
– og min bror og jeg – sagde, at vi kedede os, var svaret fra vores mor: ”Det er kun dumme, uintelligente børn, der keder sig.”
Jeg kan godt mindes, hvordan jeg blev sur og ked af det, når hun sagde, at vi var dumme og uintelligente. Det var jo det, jeg hørte. Og nej, jeg reagerede ikke, sagde ikke noget. Det var ikke god ”opførsel” i vores hjem.
Klogt nok, at vi ikke bare fik fortalt, hvad vi så kunne lave og ja, måske har jeg fortrængt, at hun indimellem kom med forslag til os.
Det havde været lærerigt
I dag tænker jeg tit, at det ville have været rigtig lærerigt for os, hvis hun i stedet havde stillet nogle af disse spørgsmål,
- Hvad kan Du/I ellers finde på at lave?
- Hvad kan Du/I ellers vælge at lave?
- Hvad kunne Du/I have lyst til?
- Hvad vil gøre dig glad?
- Hvad vil føles godt/ rart at lave?
- Hvad kunne være spændende at lave?
- Hvilke andre muligheder er der?
egentlig få os til at overveje, om der ikke var andre muligheder end at kede os, skabe noget andet – gøre noget andet, træffe nogle andre valg.
Vores mor kunne ikke lære os det, det var ikke den måde hun levede sit liv på. Helt sikkert hun har gjort, hvad hun kunne, med de ressourcer hun havde.
En kobling i mit mindset
Jeg havde lavet en kobling i mit mindset, som sagde, at hvis jeg kedede mig var det, fordi jeg var dum og uintelligent. Og ja, i dag griner jeg af det, har dog virkelig set og erkendt, hvordan det har præget mig.
Jeg ville jo ikke ”stemples” som dum og uintelligent – som jo egentlig blot var et synspunkt, som tilhørte min mor – uanset om det er sagt i sjov, ironisk eller sarkastisk – nogle børn har svært ved at håndtere det – eller hun virkelig mente det.
Andre udtalelser om kedsomhed ”Kedsomhed er roden til alt ondt.” Du kender måske også nogle. Så er du velkommen til at sende dem til mig.
Vigtig ikke at dømme
Så vigtigt er det, ikke at dømme kedsomhed eller at kede sig, som noget forkert, blot bruge det som en indikator på, at det er muligt skabe noget andet – at vælge noget andet. Måske engang imellem bare tillade sig selv ikke at lave noget og måske virkelig blive bevidst om at det at kede sig også kan være ok.
Jeg skulle faktisk blive ”gammel”, før jeg blev bevidst om,
- at jeg havde købt og kopieret mange udefra kommende synspunkter, som så havde skabt mine tanke- og adfærdsmønstre. Og klart mit billede af mig selv og hvordan jeg skulle agere i denne verden.
- at det at kede sig var ”farligt” og – derfor altid at skulle lave noget. Det kunne være en flugt fra at være i kontakt med mig selv og samtidig blev det en hindring for at være i kontakt med mig selv.
- at jeg kunne gøre mig fri af de begrænsninger mit mindset – mine tanke- og adfærdsmønstre – skabte (ikke bare denne om dumme uintelligente børn)
- at jeg kunne åbne for andre og mere hensigtsmæssige valg, altså skabe noget andet i mit liv.
- at jeg ofte havde ”lukket” af for kontakten til min Unikke Personlige Sandhed. Den del vi alle har med, når vi bliver født.