BodyTalk er en enkel, dybtgående og meget effektiv form for behandling, som tillader kroppens energisystemer at blive synkroniseret, således at de kan fungere og kommunikere optimalt, som det var ment fra naturens side.

BodyTalk er et behandlingssystem bygget på både Østens og Vestens viden og desuden er det i konstant udvikling.

susan-helle-2aBodyTalk er den metode, jeg tager udgangspunkt i, når jeg behandler. Det viselige, og det, jeg virkelig synes, er pragtfuldt ved at arbejde med BodyTalk, er, at kroppen fortæller, hvad der er vigtigst.
Jeg behøver dybest set ikke vide noget om dig. Din krop fortæller, hvad der er vigtigt at vide. Så hver behandling er ”skræddersyet” til dig.

BodyTalk-behandlingen består af tre elementer:

At ”spørge kroppen”

Behandleren spørger ved hjælp af en muskulær biofeedback (kinesiologi) kroppen, hvad den har brug for – den medfødte indre viden ved det. Dermed kan klientens krop fortælle behandleren, hvor der er behov for afbalancering og i hvilken rækkefølge, den skal foregå.

At ”linke”

Behandleren spørger kroppen, hvilke organer, endokrine kirtler, kropsdele etc., der skal linkes for at reetablere god kommunikation og dermed genoprette den naturlige healingsevne.

At ”tappe”

Denne teknik har været brugt af bl.a. Yogierne i århundreder. Der bankes let på personens hoved med fokus på hjernen. Herved kan man genoprette den naturlige kommunikation mellem hjernen og de forskellige dele af kroppen. Herefter bankes let på brystbenet over hjertet for at gemme informationerne. Alt dette er med til at genoprette og vedligeholde kroppens optimale balance.

BodyTalk-behandlingen er meget afslappende og foregår fuldt påklædt. Behandlingen varer ca. 1 time. Det er bedst, hvis du har tøj på, der ikke strammer. Og så er det godt at drikke rigeligt med vand i dagene op til og efter en behandling.
BodyTalk-metoden er udviklet af John Weltheim. 

 

Har du spørgsmål? Så lad mig kontakte dig.