Er du blevet mødt med udtrykket ”Tiden læger alle sår?”
Mit svar er: NEJ, det gør den ikke!
Jeg har hørt det mere end 1 gang i lidt forskellige udgaver og bl.a. fået besked på at tænke positiv og ikke lade mig styre af mine følelser. Så min egen erfaring samt 25 år som behandler har lært mig, at det ikke er korrekt.
Psykiske sår og traumer heler ikke med tiden.
Tiden kan hjælpe dig med at distancere til den smertefulde oplevelse. Dermed risikerer du også at distancere fra dig selv. Det er på tidspunktet, hvor det starter, en måde at tackle traumet på, smerten, følelsen, ja hele oplevelsen. Det bliver en form for flugtmekanisme.
Den kan blive til et vanemønster.
Kære Læser, måske kender du dette.
Ubevidst undgåelse
Man søger, ofte ubevidst, at undgå smerten/ følelserne fra traumet igen, undgå at få vækket hukommelsen.
Det kan bl.a. medføre, at man trækker sig fra andre, tilpasser sig i alle sammenhænge, lader andre tage styringen, fornægter egne behov, ikke kunne mærke sig selv og slet ikke eller sjældent handle fra egen sandhed.
Disse adfærdsmønstre bruges til billedligt at lægge positive oplevelser udenom traumet og dermed fortrænge traumet med alle dets følelser fra det bevidste til det underbevidste og ubevidste af dig, det sætter sig i kroppen som fastlåsninger.
Så sindet, det dagsbevidste, har glemt, lukket for forbindelsen til traumet, men kroppen og din underbevidsthed husker det. Det kan skabe både fysiske og psykiske problemer eller symptomer.
Derfor er det altid en god ide at heale traumer, så det ikke udvikler sig til yderligere traumatiske situationer.
I mine 25 år som behandler, har jeg haft en del personer på 60+, som har fået healet tidlige barndomstraumer. Da de kom hos mig, var traumerne stadig aktive på det ubevidste plan, nogle lige så aktive som da de opstod.
Så nej tiden læger ikke traumer af sig selv.
En skøn respons fra en af mine skønne kunder efter en session.
” Dit billede af en hel guirlande af mindre næsten daglige traumer igennem mit liv, gav så god mening. Jeg kunne pludselig mærke, hvordan jeg nærmest altid har været i alarmberedskab. Som du sagde, jeg var altid på forkant for at prøve at undgå og afværge de voldsomme udbrud af vrede o.a. i familien. Ja, du kaldte det faktisk langvarig stress, næsten et helt liv med stress. Øvelsen med at sætte de følelsesmæssige låsninger fri, slukke og pakke “Guirlanden” sammen, gav en enorm ro og fred spredte sig i min krop.”
Familiens traumer
Som børn bliver vi præget af familiens traumer. “Guirlanden” her havde rødder i dybe familie traumer flere generationer tilbage.
Så den der med at tiden læger alle sår – den holder ikke helt i min verden.
Jeg er dybt taknemmelig for at være blevet “udstyret” med disse muligheder, som givet er en af mine “opgaver” i dette liv.
Netop derfor har jeg selv fået mulighed for at frisætte mine dybe traumer.
Rigtig god dag til dig. ❤️
Har du spørgsmål, Så kontakt mig gerne