Tak fordi du har taget beslutningen om at åbne denne beretning og læse lidt om min baggrund og måder at ændre mit liv på.
Hvordan jeg gav stress, angst, depression og dårlig ryg baghjul – og hvordan du kan gøre det samme!
Jeg har givet stressen, angsten, depressionen, den dårlige ryg og meget andet baghjul. Jeg har skabt et liv, hvor jeg lever meget mere efter at være bevidst om, hvad der giver mig energi, hvilke valg jeg kan træffe, træffe bevidste valg og dermed undgå at skabe stress i min krop og mit liv. Hvilket jeg ubevidst gjorde tidligere. Jeg kørte nærmest på automatpilot. Det genkender du måske også fra dit liv?
Midt i 80’erne blev jeg grundig træt af alle de symptomer, jeg døjede med bl.a. bivirkninger af medicin for stofskifteproblemer, et for lavt blodsukker og fordøjelsesproblemer og alt det det så forårsagede.
Medicin og bivirkninger.
Jeg oplevede ikke at kunne få den ønskede hjælp ved min læge uden, at det var medicinsk, hvilket blot gav flere bivirkninger. Så begyndte jeg at kikke ud i den alternative verden, havde en fornemmelse af, at der måtte være en anden løsning på mine symptomer. Så der fulgte omkring 10 år med zoneterapi, akupunktur, homøopati, positive affirmationer, kinesiologi og meditation m.m.. Alt dette hjalp mig et stykke ad vejen. Du har måske også erfaring med nogle af disse metoder, men der er for mig mere i værktøjskassen. Jeg påstår ikke, at disse ”kendte” metoder ikke virker – jeg siger blot, at da jeg gravede et spadestik dybere, fandt jeg en helt ny verden – en helt ny mig. Lad os tage dette spadestik sammen nu og lad mig vise dig, hvad du kan frigøre, hvis du graver en anelse dybere. Der kommer aldrig ting op til bevidstheden, som du ikke er klar til at forløse og frigøre.
Billedet her kan egentlig godt beskrive, hvordan jeg havde det i 1993.
I 1993 var jeg meget, meget tæt på en udbrændthed , hvilket jeg faktisk først blev klar over, da jeg havde sagt mit job op, idet jeg ikke kunne/ville være en del af de beslutninger, der blev truffet .
Introduceret for ny behandlingsform
I 1994 blev jeg via min bror introduceret til en behandlingsform, der arbejdede ud fra, at tidligere oplevelser og deraf skabte tankemønstre og følelser samt nuværende symptomer hængte sammen.
Min bror forklarede det på denne måde. ”Han brugte min arm til at teste, hvad det var, der lå af dybe oplevelser, det var som om han sagde nogle koder og min arm svarede. Han fik bl.a. det svar, at jeg som 3 årig, havde oplevet, at I alle var væk. Det var noget med, at jeg var på sygehuset. Det kan jeg da ikke huske noget om.”
Jeg kunne bekræfte dette, han var indlagt og fik fjernet mandler, da han var 3 år.
Alt ”faldt på plads”.
Det var som om alt i mig ”faldt på plads”, jeg vidste bare, at sådan hængte det sammen, jeg oplevede det som en enorm lettelse, ikke at det ændrede på mine symptomer sådan lige med ét, det gav mig derimod en bevidsthed om, at jeg kunne ændre mit liv.
Der skulle dog gå 4 år yderligere, før det var muligt at komme på kursus og lære denne fænomenale behandlingsmåde.
Megen angst og sorg. – Nå
Jeg var til optagelsessamtale til uddannelsen og underviseren sagde: ”Hold da op, hvor har du megen angst og sorg liggende.” Mit svar var ”Nå.” Jeg havde faktisk brugt rigtig megen energi på at holde disse følelser i skak eller nede – kort og godt lagt låg på. Jeg var virkelig ekspert i at lægge låg på for ikke at mærke den enorme angst og dybe sorg, der lå i mig. Ren overlevelse (smiler)
Med start på kurset blev, der sat turbo på min egen proces – fantastisk med frigørelse af en masse følelsesmæssig stress.
Inter svar.
Når jeg på kurset blev spurgt om, hvad min angst handlede om, havde jeg intet svar på det. Det blev bevidstgjort – kom til overfladen i det tempo jeg kunne rumme via en biofeed back (muskeltest), du kan se på min præsentationsvideo, hvordan det foregår.
Det jeg fandt ud af i min proces var, at det, der forårsagede mine symptomer, bl.a. var oplevelser tilbage fra en for tidlig fødsel, hvor der var en del angst forbundet med, samt adskillelsen fra mine forældre.
Det blev synligt for mig, hvor meget denne og andre oplevelser havde begrænset mig i mit liv i form af bl.a.
- en dyb frygt for at miste andre og mig selv,
- en kontrol af mig selv og af andre,
- at være pleaseren,
- at være overansvarlig,
- at være den, der i arbejdssammenhæng lige tog den opgave andre ikke tog (uden at være bevidst om, om jeg nu også havde tid og overskud til det),
- at fornemme alt og alle omkring mig – meget sensitiv
- at være mere fokuseret på andre,
- at andres ve og vel var vigtigst,
- stofskifte problemer,
- dårlig ryg
- angst,
- depression,
- stress,
- fordøjelsesproblemer,
- ikke at have megen kontakt til mig selv, dårligt kende mine egne behov
Efterlignede og gentog.
Endvidere blev det også synligt for mig, hvordan jeg gentog, efterlignede og levede mine forældres liv. Der hvor jeg virkelig mærkede en forskel var en oplevelse af, at jeg på et meget dybt plan inde i mig slap en del af den bagage jeg, i min genetiske arv, havde haft med mig frem til jeg nåede op i midt 40’erne.
Fik oplevelsen af at kunne vælge ud fra mit hjerte mere end fra min hjerne – simpelthen få genoprettet en kommunikation mellem hjerne og hjerte, så det blev mere bevidste valg du. Kender oplevelsen af at gentage familiemønstre?
Et liv med indre ro og overskud.
I dag har jeg et liv, hvor andre ofte fortæller, at jeg har en dyb ro, som kan mærkes omkring mig og som smitter af. Jeg ved, at jeg ved at være bevidst om f.eks. smerter i kroppen eller pludselig stemningsskift, med få værktøjer kan vende tilbage til min indre ro og sandhed, så jeg ikke igen får skabt div. symptomer i kroppen. Kroppen råber blot til os for at gøre opmærksom på, at vi ikke er i balance, at kommunikationen mellem alle dele i os ikke er i top. Hvor afbalanceret er du og din krop?
Styret af underbevidsthed.
Vi er alle styret af vores tankemønstre, tidligere valg/beslutninger ud fra, hvad vi har oplevet. Vi har købt, kopieret og gentaget omgivelsernes måder at tænke og agere/reagere på. Købt deres billede af virkeligheden. I 95-98% af tiden styres vi af vores underbevidsthed og de ubevidste lag i os (cellernes hukommelser).
Frigør dybere liggende hukommelser.
Dette kan ændres ved at frigøre de dybere liggende hukommelsers begrænsende energi. Det er netop dette, der er spadestikket dybere, det der gjorde den markante forskel for mig, i modsætning til de forskellige behandlingsformer jeg tidligere havde prøvet som zoneterapi, akupunktur, homøopati, positive affirmationer, kinesiologi og meditation m.m, ved at tage fat om roden til mine udfordringer og frigøre og transformere dem, så blev jeg et gladere, mere positivt og langt mere afbalanceret menneske med et ekstremt stort overskud til andre mennesker.
At hakke mælkebøtter.
Det var lidt som om, at de tidligere behandlinger havde bearbejdet symptomerne, men ikke det reelle problem. Lidt som at hakke mælkebøtten i haven om, men roden til mælkebøtten ligger stadig dybt begravet i jorden og op vokser den i hast igen blot lidt tid efter ”behandlingen”.
Klar til at fjerne dit ”ukrudt”?
Er du træt af at opleve at forandringerne udebliver? Klar til at få taget fat om roden af problemet og få fjernet dit ”ukrudt”? Så kan en behandlingsform, der arbejder ud fra, at dine tidligere oplevelser og deraf skabte tankemønstre og følelser samt nuværende symptomer hænger sammen, lige være det du står og har behov for.
Virker det også for andre?
En klient beskriver mine behandlinger på denne måde:
”Det er en fantastik dybgående og transformerende behandling. Mine rygsmerter er væk – jeg har fået afkodet tanke/handle mønstre – livet er for mig “bare” blevet meget nemmere og jeg er meget gladere dybt indefra.
Det bedste er, at der ikke skal dvæles ved og analyseres, hvilken farve potten, jeg sad skævt på, havde. Oplevelser og hukommelser synliggøres, for så at få frigjort de energetiske blokeringer de har skabt.
Jeg har prøvet mange behandlinger og redskaber i mit liv, men aldrig har jeg mødt nemmere redskaber end dem Susan har i kufferten.”
En anden klient skriver sådan
Sensitivitet blev til en styrke.
Mit liv som meget sensitiv er blevet så meget lettere, efter mine behandlinger hos Susan. Jeg er stadig sensitiv i samme grad som tidligere, men nu forstår jeg at “sortere” og slippe det, der slet ikke er mit, så nu er min sensitivitet virkelig blevet til en styrke frem for en begrænsning i mit liv.”
Vil du skabe forandring i DIT liv?
Hvis du er klar til forandring, så tilbyder jeg ½ times gratis Intro samtale til at skabe forandringer i DIT LIV.
Du vil efter samtalen have
- En øvelse til at lytte mere til din krop.
- Små øvelser du kan bruge hver dag.
- Bevidsthed om et eller flere begrænsende mønstre.
Er DU klar, så tøv ikke med at sende mig en mail med dit navn og tlf.nr. – så vi kan lave en aftale.
Tak fordi du læste med.
Mange varme hilsner
Susan Schvartz Larsen