Falder du hver aften om i ynglings stolen eller sofaen måske med en skål slik, chips, snack og sodavand indenfor rækkevidde og mobilen i hænderne? Du er tit rigtig godt træt af dit liv og af, at du nu igen ikke kan tage dig sammen til noget. Mobilen, slikket, sodavanden er blevet indholdet og det giver dig ikke det, du dybest set ønsker.

Føler du ofte, at livet passerer forbi, ikke giver mening og af den grund har lyst til at tude, skrige, løbe væk (du ved bare ikke hvorhen).

Føler du dig som verdens dårligste mor/ kone/kæreste/kvinde eller far/mand/ kæreste, når du endnu engang ikke har overskud til at være til stede med partner og børn eller andre nære relationer og nemt kommer til at snerre og råbe ad dem eller trækker dig ind i din egen skal.

Skammer du dig over, at du ikke er taknemmelig og tilfreds. Du gemmer skammen bag en maske af, jeg er tilfreds og glad og alt er i skønneste orden.

Din indre stemme fortæller dig,

•  at sådan er det og kan ikke være anderledes.
•  at du ikke har noget at klage over.
•  at du er et utaknemmeligt skarn.
•  at du skal stoppe med at klynke.
•  at du bare skal tage dig sammen.
•  at du skal være glad for det, du har.
•  at du jo selv har valgt det.

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående?

Så står du lige der i dag, hvor jeg stod for mange år tilbage.

(Og nej, jeg ville eller måske rettere kunne ikke se og stå ved det dengang.)

Lige som dig var jeg supergod  til at lade som om, jeg havde styr på det hele og lukkede virkelig ned for mine følelser, de skulle ikke styre mit liv og mig. Det største problem for mig var, at jeg overhovedet ikke var klar over, at det var det jeg gjorde.

Det var sådan set ikke følelserne, det var galt med, det var min reaktion eller manglende reaktion på dem. Så ja, det var min manglende eller uhensigtsmæssige reaktion, som egentlig styrede mit liv. Det bevirkede, at jeg mistede kontakten til min indre sandhed. Andres sandhed var vigtigere end min egen eller rettere jeg troede, at det var min sandhed og dermed rigtigt for mig.

Du gør muligvis det samme og måske især, hvis du er særlig sensitiv.

En af mine kunder sagde på et tidspunkt: ”Ja, det er som en stor brønd, jeg smider følelserne ned i og lægger et stort låg over, men de er der jo alligevel”

Selvsabotage er virkelig en ”mesterdisciplin” for mange.

Når intet andet virker, så er en ting sikkert, vores indre kritiker er stadig til at få på banen og den holder fanen højt.

Ja, vi er faktisk verdensmestre i at underkende os selv – også, og måske mest, når vi ikke er bevidste om, at det er det vi gør.

Helt sikkert er, at vi sjældent er bevidste om det, da det er dybe indgroede vaner.

Fordi vi bare tror, at sådan er det at være menneske.

”Sådan er livet og det må du finde dig i”, siger vi til os selv og løber videre i hamsterhjulet for fuld skrue.

Er du i tvivl om, hvorvidt du virkelig er lige så dygtig, som alle andre, til at pille dig selv ned?

Så er der lige ….

9 (ekstra) sikre tegn på, at du (også) saboterer dig selv (uden at vide det)

1. Du føler hele tiden at intet er godt nok – heller ikke dig selv.

Du føler ikke, du eller andre gør tingene rigtigt og godt nok. Det medfører ofte, at du føler dig skuffet over både dig selv og andre omkring dig. Der er bare ikke mange ting, der er som du synes, de burde være inklusiv dig selv.

2. Du er dine fejl.

Du tror, at en fejl = fiasko. Du identificerer dig med fejlen og dømmer dig selv. Hvordan vil det være i stedet for at se den som en mulighed for at lære af den for at kunne ændre det fremover.

3. Du tager for meget ansvar

Du føler dig ganske automatisk ansvarlig, når der sker noget dårligt. Du ser og erkender ikke, at der ligger ting helt uden for din kontrol, som faktisk også har en stor indflydelse på situationen. Du kan endda føle, at det er dit ansvar at løse andre menneskers problemer, gøre dem glade, trygge m.m. Når det så ikke lykkes, så står du med en følelse af ikke at være god nok, ikke gøre det godt nok. Du er muligvis, som jeg, enormt sensitiv og har ikke lært at skelne, hvad du sanser og hvad du føler.

4. Du siger ikke fra og til – du sætter ikke grænser for andre end dig selv.

I frygt for at være egoistisk, skuffe og gøre andre kede af det, undlader du så vidt muligt at sige fra og til, at sætte grænser for, hvad du kan og hvad der er ok for dig. Du føler, at det er dit ansvar at være der for dem, der har brug for dig, også selvom du tilsidesætter dig selv, så det bliver på bekostning af dig selv.

5. Du tager sjældent chancer.

Du løber sjældent chancer, fordi du frygter at det mislykkes – du har jo prøvet før og det gik ikke lige, som du forventede. Derfor har du overbevist dig selv om, at den bedste og mest sikre måde at undgå det på, er at lade være med at gøre noget.

6. Du undgår at sige, hvad du mener – måske undgår du endda at forholde dig til, hvad du mener.

Baggrunden er, at du er bange for om andre vil synes dårligt om dig, derfor lader du være med at sige, hvad du mener, tænker og føler. Hvis du alligevel siger noget, grubler du i længere tid bagefter, om du nu fik udtryk dig ordentlig, om det var for meget, for kedeligt, for mærkeligt, for dumt m.m. Du kender sikkert denne indre dialog, som kan fylde rigtig meget.

7. Du har det rigtig svært med kritik.

Du tager alt, hvad andre siger personligt og føler ofte, at det er et personligt angreb. Endda konstruktiv og velment kritik, får dig til at reagere voldsomt og gå i forsvar.

8. Alle situationer ses med ”frygt- eller kontrolbrillerne på”.

Forventer du altid det værste? Når du tænker på fremtiden, starter det så med ”Hvad nu hvis…” – så afholder det dig fra muligheden for skabe forandring, sejre og få succes

9. Du gør det modsatte af, hvad der gør dig glad og sund.

Du har muligvis levet mange år med et overaktivt sansesystem og dermed været særlig sensitiv og ikke helt haft kontakt med dig selv netop p.gr.a. frygtbaserede overbevisninger. Det forårsager flere ting bl.a. ikke at være i kontakt med sin egen sandhed, jeg siger “Den er mikset godt med det du har opfanget af andres tanker, følelser og meninger.”

Hvis du ikke genkende dig selv i noget af det her, kan det skyldes to ting:

A: Så saboterer du vitterlig ikke dig selv. (Fantastisk) Skynd dig at gå videre ud i livet og vær i dit liv, som uden al tvivl er mere fantastisk og givende end at læse om alt det benspænd og tankemylder, vi andre går og roder med eller har rodet med.

B: Du har benene lige så langt ned i mudderet, som jeg havde. Du kan simpelthen slet ikke tro på, at det kan være anderledes. LYT er den højtråbende stemme i dig stadigvæk, så foreslår jeg, at du læser indlægget forfra igen. Der er givet noget, du ikke rigtig vil se i øjnene og ikke mindst ikke vil indrømme overfor dig selv.

Jeg lukkede øjnene i mange år, jeg så ikke selvsabotagen. I dag er jeg så taknemmelig for, at jeg startede på min rejse, dybest set, fordi jeg var så træt af de fysiske symptomer, jeg sloges med. Rejsen har givet mig så mange nye facetter i mit liv og gjort, at jeg i dag kan bruge styrken i min sensitivitet. Jeg vidste ikke dengang, at bag megen af min selvsabotage lå nogle dybe traumer fra tidligere og en enorm sensitivitet.

Men stop lige – træk vejret

Du ved ganske givet, at der er nogle ting i dit liv, du bliver nødt til at få gjort op med, ganske enkelt for at reducere stress og styrke dit selvværd og din selvtillid, så du kan skabe og/eller genfinde trivsel og livsglæde.

For ikke at tale om dine børn og/eller børnebørn, som du er forbillede for. De mærker alt, du kan ikke skjule noget for dem.

For slet ikke at tale om andre nære relationer.

Vi bidrager alle til hinanden og det er faktisk sådan, at når du skaber forandring gavner det også andre.

Du føler, at du mangler de vise sten for at komme i gang og skabe forandringerne.

Du har jo allerede prøvet adskillige ting og millioner af gange for at ændre tingene, og alligevel havner du tilbage i dyndet hver evig eneste gang.

Du tænker helt sikkert. ”Hvordan skulle det kunne lade sig gøre at skabe overskud i min hverdag, mit liv kan dårligt hænge sammen i forvejen?”

Jeg ved det.

Jeg har taget vejen med alle svinkeærinderne og omvejene.

”Når du bliver ved med at gøre det samme, bliver du også ved med at få det samme resultat.”

Længere er den ikke.

Tjek lige, hvor mange gange har du valgt at blive ved med at gå den forkerte vej – nemlig den, der fører lige lukt tilbage i den negative spiral, du egentlig prøver at slippe ud af.

Du gør det, når du forsøger at ændre tingene ved at tage dig sammen og slå dig selv i hovedet, hver eneste gang det ikke lykkes at skabe forandringer. Dermed dømmer du dine tanker, følelser eller handlinger som forkerte.

Rent faktisk forsøger du at bekæmpe din selvsabotage… med de samme tanker og handlemønstre, som skabte selvsabotagen.

Behøver jeg at sige mere?

Du ved det godt, hvis du har genkendt noget af det skrevne.

Du vil have gavn af at vælge at gå en anden vej, hvilket også vil gavne dine børn og andre omkring dig. – Vi bidrager alle til hinanden og det er faktisk sådan, at når du skaber forandring gavner det også andre.

Mahatma Gandhi sagde

”Du skal selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.”

Du har brug for at træffe nogle andre valg, og nej, det er ikke nødvendigvis at sige jobbet op, gå fra partneren eller hvad du ellers kan være bange for, der vil ske.

Du skal lære at blive bevidst om dine begrænsninger, frigøre dem og øve dig i at træffe valg fra din inderste sandhed, din dybeste inderste kerne.

Jeg melder mig gerne som din guide og støtte undervejs.

Jeg VED om nogen, at der kan være bump på vejen og det kan være svært at holde motivationen oppe.

Jeg VED også helt fra min egen rejse, at det kan være svært at fortsætte, når modstanden melder sig.

Jeg VED med 100% sikkerhed, at det er nærmest umuligt at gå vejen alene.

Så…

Hvis du er træt af at sidde i sofaen aften efter aften og småhade dit liv, kan jeg foreslå dig at komme i gang med at få gjort op med den indre selvsabotør, der bor i dig. Så du kan finde overskud, trivsel og glæde i dit liv.

Og ja, det kan gøres på en måde, der hverken vælter dig eller din hverdag omkuld.

Du bestemmer nemlig helt selv tempoet.

Hvis jeg skal være din guide og støtte…

• Kan Du lære at håndtere livets små og store udfordringer på en måde, der STYRKER dig og løfter dig OP– frem for at pille dig NED.
• Kan Du lære at stoppe selvsabotagen og mærke dig selv samt hvad du har brug for og træffe ærlige og kærlige valg.
• Kan Du lære at stoppe din indre pleaser og sige til og fra i kærlighed til dig selv og andre med god samvittighed.
• Kan Du lære at fylde dig selv op, ved at blive bevidst om, hvad der ærer og nærer dig.
• Dit indre har nemlig brug for et kærligt kram og omsorg – ikke mere afvisning, tilsidesættelse og nedgørelse.
• Kan Du få støtte på din rejse i den tid, du vælger mig som Forandringsfacilitator.

Er du interesseret i en ganske GRATIS samtale med mig og høre, hvordan jeg kan bidrage til dig og din rejse, så klik på boksen og udfyld kontakt formularen.

Ja tak ring mig op.

Indlægget 7 tegn på, at du helt uden at vide det, gang på gang saboterer dig selv. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

 Som jeg i et tidligere indlæg har skrevet, så har jeg faktisk ikke været bevidst om, at jeg har personlighedstrækket særlig sensitiv. Jeg bryder mig ikke så meget om udtrykket, det er dog det det oftest kaldes.

Er du bevidst om, om du har dette karaktertræk?

Jeg møder faktisk personer i min klinik, som ikke er klar over, at det er en af årsagerne bag deres evne eller manglende til at skabe den forandring, de ønsker sig i deres liv. Hvilket faktisk gør, at de dømmer sig selv meget. Ofte beder dem om at tage sig samme, lade være at være så følsomme m.m. Netop også ved at finde styrken i sin sensitivitet samt transformere dybe overbevisninger, energetisk fastlåste traumer m.m. skabes de ønskede forandringer.

 Er du i tvivl, så kan du teste det her.

Jeg har virkelig prøvet at kontrollere mig ud af det.

Jeg har godt været klar over, at jeg var meget bevidst om, hvad der skete rundt om mig og ja, jeg har prøvet at kontrollere mig igennem mit liv på mange forskellige måder.

Jeg fik at vide, at det var min frygt, der skabte al den kontrol. I dag ser jeg sådan på det. Ja, en del af min kontrol adfærd, lå i en frygt og angst, skabt af mine tidlige oplevelser. Disse skabte også et ekstra sensitivt nervesystem ofte i kæmp eller flygt tilstand samt altid at skulle passe ind, være pleaseren.

Noget helt andet var, at jeg simpelthen sansede alt og alle og ikke altid fik sluppet andres tanker, følelser og meninger (læs:energi) igen. Derfor havde jeg svært ved at “nøjes” med at reagere på mine egne følelser. Jeg siger gerne, jeg kopierede alt det, der var omkring mig og tog mig af det. Jeg havde nogle dybe overbevisninger om, at når andre ikke havde det godt, var glæde, havde succes, kunne eller måtte  jeg ikke have det sådan.

Det jeg har mødt i de seneste godt 20 år

Når jeg kikker på alle de personer, jeg har haft min klinik de seneste godt 20 år incl. mig selv, ser jeg et billede af, at stress og stresssymptomer er en følgesvend hos særlig sensitive. Jeg vil næsten lægge hovedet på blokken på, at jeg ikke har haft en eneste kontakt med en særlig sensitiv person uden, at de har haft en eller anden form for stresssymptomer i større eller mindre grad. Omvendt, så har jeg ikke mødt mange personer med stresssymptomer, som ikke er ekstra sensitive.

En anden lighed

Noget andet jeg ser er, at der også ofte er dybe hukommelser af traumer eller voldsomme oplevelser, det kan være hos personen og ofte er der også traumer liggende i familiehistorien.

En tredje lighed

Endnu et sammenfald er, at der er hukommelser fra fosterstadiet, hvor der er opfanget energi fra forældre eller andre. Ja, jeg møder folk som siger:” Jeg kan da ikke huske noget fra mit forsterstadie” . Jeg svarer gerne ”Det er rigtigt ikke bevidst, din underbevidsthed husker, din krop husker og genkender energien, følelsen, alt hvad du har mærket, sanset. I fosterstadiet er sansesproget, det primære sprog og det er det faktisk til du er 2-3 år gammel.”

Et lille eksempel.

En kvinde har været hos mig et par gange og siger, da hun kommer til behandling 3. gang, ”Det er virkelig mærkeligt, der er sket så meget, siden jeg var her første gang. Alligevel har jeg en fornemmelse af at være holdt fast eller holde fast i nogle følelser, det kan jeg ikke helt kan forstå.”

I selve behandlingen, hvor jeg læser ind i hendes energi og historie, viser det sig, at i hendes 4. fostermåned overvældes hun af en udefra kommende energi af angst. Ofte er dette fra den ene eller anden forælder, men her var det som en stor ”mørk sky”. Jeg spørger stadig ind i hendes energi og det viser sig, at det er en krig der starter, som giver en angst på verdensplan. Nu kan jeg ikke helt huske min historie lærdom, det er ikke noget problem, vi kan godt transformere energien i hendes system.

Jeg er nysgerrig og spørger senere fætter Google om krig i den periode, hvor hun var i 4. fostermåned og ja, der starter faktisk en krig på det tidspunkt, Seksdageskrigen eller Junikrigen i 1967.

Da jeg finder ud af det, kan jeg godt huske det og mindes de samtaler jeg overværede.

Lige nu oplever jeg kunder, der bl.a.  har familiehistorie liggende i deres ubevidste hukommelse, fra tidligere pandemier, som påvirkes meget af tiden lige nu.

Den fysiske forklaring på, hvorfor sensitivitet og stress ofte går hånd i hånd.

Traumer, store som små, skaber faktisk et nervesystem, der er meget opmærksomt, der er brug for (tror vores hjerne) at være på vagt for at undgå at opleve det samme igen.

Forskere har ved hjælp af scanninger påvist, at hos høj sensitive personer er en biologisk/ fysisk forskel i nervesystemet, som gør at særlig sensitive mennesker registrerer og indoptager flere indtryk, stemninger og stimuli.

Hver gang du sanser noget reagerer din krop med at sende impulser til hjernen, som så lige tjekker om der nu er noget at sammenligne med og så bliver din reaktion i kroppen påvirket af det,alt efter hvad du har af dybere hukommelse, det er fra din underbevidsthed og cellehukommelse, disse hukommelser dukker op.

Lidt lige som når du søger en fil på din Pc, du har sikkert, lige som jeg, fået filer frem, som jeg tænker ”Nå ja, det er rigtigt den har jeg også liggende.”

Har du spørgsmål eller blot lyst til en snak med mig om, hvad og hvordan jeg kan hjælpe dig, kontakter jeg dig gerne.

Jeg har spørgsmål og vil gerne kontaktes.

Indlægget Særlig eller høj sensitivitet og stress går ofte hånd i hånd. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Det sensitive barn (vi er alle født sensitive – vores første sprog er sansesproget) påvirkes rigtig meget af det omgivende miljø, det er altså både af det positive og det negative. Det vi ikke lærte at håndtere, da vi var børn, kan vi arbejde med at udvikle som unge og voksne. Jeg plejer at sige – det er den fantastiske rejse hjem til os selv. Her kan du finde styrken i og glæden ved det sensitive karaktertræk og stå stærkt i verden og netop her bidrage, som den unikke person du er med dine unikke kvaliteter.

I tidligere blog indlæg skrev jeg om overstimulering og hvad så med understimulering.

Det jeg ser, som understimulering er bl.a.

• når man som barn ikke mødes og rummes med sin ekstra sensitivitet, hvilket ofte skaber oplevelsen i barnet af at være forkert, ikke høre til, ikke blive forstået etc.  Det medfører ofte, at der lukkes af for bevidstheden om disse unikke kvaliteter eller evner, de bliver ”forkerte”.
• når barnet lærer ikke at mestre situationerne, som overvælder det og siger fra måske med vrede, aggressivitet eller lukker sig inde i sin egen lille verden.

Det bliver til overbevisninger, tanke- og adfærdsmønstre og vaner, som skaber en masse gentagelser igennem barndom, ungdom og voksenliv.

Et flashback.

Jeg havde på et tidspunkt et flashback af, at jeg som barn ikke kunne rumme de ”vilde drenge”, hvor jeg blev passet, jeg trykkede mig i sofakrogen, ville gerne lege; men kunne ikke give udtryk for, at jeg blev overvældet og bange, når det blev vild leg.

Jeg spurgte min mor, om hun havde kendskab til det. Og ja, hun kunne fortælle, at dagplejemoren mente, at der var noget galt med mig og at hun prøvede at få mig til at deltage, så jeg ikke var så sart.

Netop fordi vi ikke har lært at mestre denne sensitivitet, skaber det ofte en adfærd af at være, det jeg kalder, et antennebarn.

Altid lige at skulle vejre stemningen, være på vagt, prøve at forstå andres reaktion, tage deres tanke, følelser og meninger ind og kopiere dem og leve ud fra dem. Det bliver de andres tanker, følelser og meninger, som vores liv skabes fra, selvom der er en indre dyb viden, som prøver at komme til orde – vi overhøre den igen og igen, den bliver med tiden mere og mere stille og alligevel er den der og giver sig til kende på andre måder.

Vi skaber nogle strategier for at kunne rumme verden.

Det kan bl.a. være

• at fokusere mere på andre og dermed også miste kontakten til sig selv.
• at undertrykke følelser, nærmest putte dem ned i en boks og lukke godt af for den – det er ikke optimalt, de vækkes altså stadig, vi kan bare ikke bearbejde dem og gøre os fri af energien. Jeg har oplevet hos flere af mine klienter, at vi skulle have frigivet og slettet alle disse fastlåste hukommelser og følelser og skabe hensigtsmæssige veje at tackle følelser på. Følelser skabes af vores tankemønstre.
• at skabe megen kontrol i sit liv.
• at blive/ være introvert – jeg havde en klient, som sagde: ”Jeg holder mig hjemme, for jeg orker ikke at mærke alle andres følelser.”

Det lille barn, der ikke rummes, er stadig i os som voksne, når vi oplever de samme ting igen, ikke blot når omverden ikke kan rumme os, men også når vi ikke selv kan rumme sensitiviteten og dømmer den ”forkert” og prøver at undertrykke os selv og den vi er, så vågner det lille barns hukommelser og du reagerer derud fra.

Det lille barn rummer også din autentiske sandhed, din dybeste sandhed – din værens tilstand.

Et andet eksempel på understimulering for både børn og voksne kan være ikke at få lov til eller mulighed for at bruge sine evner, beskæftige sig med det, der virkelig fanger og optager en.

Det kan være medarbejderen, der er hamrende god til at løse komplekse opgaver – giv vedkommende et roligt miljø og opgaver, der fanger fagligt – det giver en glad medarbejder, der trives.

Det kan være dig, som ikke prioriterer tid til at dyrke de interesser du har. Gøre de ting, hvor du virkelig fyldes af energi.

Det kan være eleven, som let laver sine opgaver og ikke udfordres tilstrækkeligt, det bliver til kedsomhed og så bliver fokus for nogens vedkommende rettet udad – fokus på alle andre i klassen – og for andre indad, de bliver fjerne – jeg kalder det ”flyver væk i egen verden” og er ikke til stede. Begge dele fører nemt til irettesættelser = Du er forkert, skyldfølelse m.m.

Oplever du en understimulering eller har du oplevet det i dit liv?

Har du spørgsmål eller ønsker du en ganske uforpligtende samtale med mig, så er du hjertelig velkommen til at kontakte mig.

Ja tak jeg vil gerne have en samtale med dig.

Indlægget Det sensitive indre barn i dig – jo det er i alle. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

For ekstra sensitive personer er en af de største udfordringer, at de oftere og hurtigere bliver overaktiverede og udmattede. De fyldes hurtigt op af samvær, samtaler, indtryk og oplevelser, de sanser alle detaljer.

Det som for nogle er en smal sag at være i, er for den sensitive stærkt stimulerende og de bliver faktisk nemt overstimuleret.

For de fleste har det været aktuelt hele livet,

det bliver dog tydeligere med tiden, og tærer lidt mere på energien end tidligere, der er ikke de samme mængder af overskud og energi som tidligere.

Et er at alderen kan gøre sit, noget andet er billedligt, at stå og fylde mere og mere ikke nærende energi i sig, uden at være klar over, hvordan det kan ændres. Ikke få lyttet til den indre stemme, som fortæller, at nu er det tid at stoppe op og holde en pause, gå for sig selv, komme lidt væk fra de mange stimuli. Ofte kan det bare være kort tid, der er brug for. Til sidst er det som at drukne i et stort hav af følelser, tanker, meninger, sanseindtryk og være mindre og mindre i kontakt med ens egen autentiske sandhed. Kan du genkende noget af det?

Når tanker, overbevisninger og adfærdsmønstre tager over.

Når vi ikke er i kontakt med vores egen autentiske sandhed, så bliver det vores overbevisninger (tanke- og adfærdsmønstre) som tager styringen og gæt, hvad der aktiverer dem. Rigtig – det gør det vi sanser og så kører gentagelserne og dermed oplevelsen af, at det er umuligt at ændre tingene.

Det kan jeg så fra personlige og 20 års behandler erfaring, fortælle dig, at det er muligt at skabe forandring.

Her spiller opvæksten ind, da vi alle i opvæksten lærer, hvordan vi takler, det vi oplever, bruger vores styrker, klart også der, hvor vi opbygger vores selvbillede – som også er vores dybe overbevisninger. Så netop at få taget spadestikket dybere og få frigjort de dybeste og ofte ubevidste overbevisninger og adfærdsmønstre som blokerer vejen til din autentiske sandhed og valg.

Jeg fik en ekstra vinkel på.

Jeg vil  også sige for mig gav det en ekstra vinkel på, da jeg læste, at forskere har fundet ud af, at der er en biologisk forskel på særlig eller ekstra sensitive og andre. Det gav mig en oplevelse af, at rigtig mange brikker nu blev samlet i mit indre puslespil.  Jeg kunne se, hvordan hele den personlige udviklingsrejse fra angst, sorg og stress til der, hvor jeg er i dag, i bund og grund også har handlet om denne oversansning og et meget aktivt nervesystem.

Og ja, som jeg har skrevet i et indlæg tidligere, det er faktisk først gået op for mig for nyligt, at jeg har karaktertrækket særlig sensitiv.  DER MÅ GRINES – det er aldrig blevet italesat – det har jo altid været sådan og “som jeg har det, har alle andre det også”, troede jeg.

Jeg kalder det idag, at jeg er SANSESTÆRK.

En kær bekendt sagde en dag,

hvor vi talte om min “nylige” opdagelse: ” Det har jeg da altid været klar over. Jeg troede ,da du vidste det, derfor har jeg aldrig nævnt det.”

I dag er jeg meget bevidst om, hvor meget af det jeg føler og det, der sker i mig, er ”mit eget” eller noget af alt det jeg sanser uanset, hvor jeg er.

Som jeg ser det, handler det om for den ekstra sensitive at lære at tackle alle disse stimuli og få skabt en god forbindelse med sin egen indre styrke, finde de fantastiske kvaliteter, der netop ligger i at være sansestærk og bruge dem.

Jeg havde for noget tid siden i min klinik en ung kvinde, ekstrem sensitiv og hun fik, ud over sessioner hos mig, lært nogle enkle teknikker til at tackle alt det hun sansede og på den led, som hun sagde, lod sig fylde op af.

Hun kom efterfølgende og sagde: ” Det er første gang nogen sinde, at jeg i en diskussion med min mand har kunnet holde fast i mig selv og ikke begynde og undskylde for mine holdninger bagefter. Desuden kunne han ikke ramme mig med den efterfølgende surhed, jeg kunne lade den ligge hos ham. Det er så fedt.”

Har du lyst til en ganske uforpligtende aftale med mig er du velkommen til at kontakte mig.

Ja tak, jeg vil gerne kontaktes.

Indlægget Ekstra sensitiv – for megen stimulering. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Hvad nu hvis det ikke er ”rigtig eller forkert” at være sensitiv?

Hvis du er bare lidt ekstra sensitiv, så kan du nok genkende noget i beskrivelsen herunder.

Som sensitiv har du flere følsomme antenner, hvilket gør, at du lægger mærke til flere ting. Det kan beskrives med, at du ser eller opfanger flere nuancer end naboen, partneren eller andre ser eller opfanger.

Du kan have en god evne

til at tænke, analysere, filosofere og reflektere mere og dybere over tingene. Det giver ofte en rigere indre verden med rigtig god selvindsigt, mange ekstra sensitive har en naturlig interesse for personlig og åndelig udvikling.

Du har muligvis også en større forståelse og empati, bunden i en naturlig interesse for andre og skaber gode og kærlige relationer.

Udfordringer som særlig sensitiv.

Denne ekstra følsomhed kan også være en udfordring. Alt efter, hvordan du, tackler de udfordringer du kommer i, på baggrund af, hvordan du opfatter og tolker, det du oplever, det du sanser.

Du tror måske ofte, at det, der sker, har noget med dig at gøre og får dermed tolket situationen, det du sanser ud fra dine dybeste overbevisninger.

Du kender måske også det med at fokusere og tænke på ting, som andre overhovedet ikke registrerer eller ting, som de måske ser som bagateller.

Du har måske også fået kommentarer som

”Det skal du ikke tage det så tungt.”

”Du er da også så følsom.”

”Du overreagerer da også altid.”

”Det må du lære at være ligeglad med.”

Ja, du kan måske selv komme på flere.

Det fører så for manges vedkommende til endnu engang at stå med følelser, som at være forkert, være anderledes etc. Og ja, det bliver så desværre mange gange til, at man også ser og dømmer sig selv som værende forkert, for følsom og som jeg i hvert tilfælde har oplevet, ikke følt at jeg blev forstået, ikke anerkendt og respekteret og ”konklusionen” blev i dybeste rod, at jeg ikke var elsket, som den jeg var.

Ofte hører jeg sensitive sige, at de ikke føler sig så robuste som mange andre.

Når jeg i min Klinik har arbejdet med disse ”ikke robuste”, viser det sig, at de lige siden, de var helt små har følt sig forkerte og har forsøgt at leve op til andre ved at være som dem og det de forventede – det har ført til, at de overhører sig selv, deres behov og grænser.

Det er en ganske ”naturlig” reaktion, at vi forsøger at tilpasse os, baseret på de basale behov for omsorg, mad, tryghed etc., en basal frygt for ikke at overleve, blive udstødt af flokken. Nogles bagage, forhistorie og oplevelser er større end andres og den naturlige frigørelse og finde sin egen sandhed er begrænset.

Nogle gange får jeg faktisk et billede af det lille barn, der står og suger alle andres følelser, tanker og meninger til sig og prøver at forstå dem, der er omkring det, det begynder at leve de andres tanker, følelser og meninger – jeg plejer at sige, at de identificerer sig med og kopierer – og dermed mister de kontakten til deres egen essentielle sandhed.

Netop derfor har mange ekstra sensitive ofte problemer med at sætte sunde grænser både for sig selv og for andre, muligvis fordi de ikke er bevidste om det før, grænserne er overskredet.

Jeg hører ofte udsagn som

”Hvis jeg gør noget godt for mig, får jeg dårlig samvittighed og ofte skyldfølelse.”

”Hvis jeg siger fra, har jeg det skidt bagefter og tænker på, hvad den eller dem jeg har sagt fra overfor mon tænker, så det er tit nemmere at lade være.”

”Hvis jeg vælger for mig, risikerer jeg at blive afvist eller forladt.”

Alle disse udsagn er skabt ud fra oplevelser tidligere, ofte indenfor de første 5-6  år af ens liv, hvor de bl.a. har fået at vide, at de er egoistiske og skal skamme sig eller er skyld i at andre ”lider” eller rent faktisk er blevet ladt alene, straffet, afvist rent fysisk og følelsesmæssigt.

Dine tanker styrer dig.

Nogle gange er dine tanker allerede i gang med at ”regne” ud, hvordan andre vil reagere i en given situation. Ofte er det forventningerne til andres reaktion, som har farvet hele dit indre billede af situationen næsten inden den er sat i gang, så du ser nærmest igennem farvede briller og får bekræftet dine forventninger. Det du ikke ser, er at der er mange andre reaktioner også, dine farvede briller filtrerer indtrykkene.

Min egen erfaring og erfaringer fra min klinik er, at det er muligt at både ”afkode” de dybeste overbevisninger og skabe nogle nye mere hensigtsmæssige tanke- og reaktionsmønstre og dermed kunne finde og bruge styrken i sin Ekstra Sensitivitet – og i stedet være (jeg lærte et nyt ord forleden – et superord) – SANSESTÆRK.

Meld dig til mit Nyhedsbrev og få oplysninger om de workshops og kurser, jeg tilbyder til dig der gerne vil finde styrken i din sensitivitet.

  Ja tak jeg vil gerne høre nyt fra dig. 

Jeg vender tilbage med mere om dette, synes jeg fantastiske emne.

Indlægget Særligt sensitiv – godt eller skidt – fordel eller ulempe. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.

Særlig sensitiv er, synes jeg, ikke en superbeskrivelse – måske fordi jeg har stødt på personer, som syntes, at de var ”noget ganske  særligt”, fordi de var særlig sensitive.

Vi er alle sensitive og nogle mere end andre – Jeg vil meget hellere kalde det EKSTRA sensitiv eller EKSTRA bevidst.

I teksten vil jeg for det meste kalde det for EKSTRA sensitiv eller blot sensitiv.

Særlig sensitiv er IKKE en diagnose det er et KARAKTERTRÆK.  – 

Karaktertræk giver os mulighed for at udvikle os, lære at tackle de udfordringer det træk kan give.

Der er lavet en del forskning på området, hvor man via scanninger kan aflæse reaktioner i hjernen.

Sensitive mennesker har et mere følsomt eller aktivt nervesystem, de sanser mere og påvirkes mere af det de oplever, de stimuli der er og af de stemninger, som er omkring dem.

Dertil kommer, at de sensitives hjerne bearbejder disse mængder af indtryk mere detaljeret og nuanceret.

Denne højere eller rigere sanseindtagelse

er en af årsagerne til at sensitive påvirkes mere af andres følelser, reaktioner og sindstilstand. Jeg plejer at sige, at sensitive har ekstra følsomme antenner på, hvilket så skruer højere op for følelserne og reaktionerne på disse.

Det gælder både for de positive oplevelser, de gode stemninger, det kærlige samvær, som jo netop er nærende og giver et meningsfuldt liv, overskud, glæde og kærlige relationer og for de negative, som skaber en følelse af at blive overstimuleret, udmattet og stresset. Rent faktisk kan “for meget af de gode oplevelser” også skabe overstimuling, udmattelse og stress.

Ja, alle kan opleve og oplever at blive overstimuleret, udmattet og stresset fra tid til anden. Der er bare en forskel på, hvordan man tackler det afhængig af personlighed og temperament.

Den ekstra sensitive bliver både hurtigere og oftere overstimuleret,

der skal ganske enkelt mindre til. Denne overstimulering og udmattelse er en af de største udfordringer for sensitive personer.

Sensitive er forskellige.

I og med at sensitivitet er en del af personligheden, handler det også om, hvordan man forholder sig til det man oplever/ sanser, baseret på, hvilke reaktionsmønstre man har lært og udviklet gennem sit liv – for at tackle følsomheden og passe på sig selv.

Reaktionsmønstrene kan være lige så forskellige, som ved ikke ekstra sensitive.

Man kan være

• Afventende
• Introvert
• Langsom
• Holde sig tilbage

Man kan også være

• Initiativrig
• Nyhedssøgende
• Ekstrovert
• Hurtig
• Handlekraftig med en stærk vilje til at gøre eller skabe det man brænder for.

Hos nogle er det meget åbenlyst og tydeligt, at de er ekstra sensitive.

Hos andre er det sværere at få øje på ekstra sensitiviten.

Det kan faktisk også være svært at afgøre om man selv har dette personlighedstræk, som du måske læste i foregående mail, at jeg ikke havde set mig selv som Ekstra Sensitiv.

Er du i tvivl? Så har du mulighed for tage denne test  – Er du særlig sensitiv

Jeg har igennem mine godt og vel 20 år, som behandler, haft mange ekstra sensitive i mine hænder og tilbagemeldinger kan beskrives med denne udtalelse fra en af dem

“Mit liv som meget sensitiv er blevet så meget lettere, efter mine behandlinger hos Susan. Jeg er stadig sensitiv i samme grad som tidligere, men nu forstår jeg at “sortere” og slippe det, der slet ikke er mit, så nu er min sensitivitet virkelig blevet til en styrke frem for en begrænsning i mit liv.”

Indlægget Særlig sensitiv – Er det dig eller nogen du kender. blev først udgivet på Klinik Inner Peace.