Et 6 måneders forløb for dig, der længes efter at forstå det, der ubevidst styrer – og leve mere i forbindelse med den, du dybest set er.  

Måske ved du allerede meget om dig selv...

Du har måske arbejdet med dig selv i mange år. Fået indsigter, forstået sammenhænge og lært at mærke dig selv bedre.

Og alligevel kan du opleve, at noget gentager sig.

Du siger ja, selvom noget i dig egentlig sagde nej.
Du mærker en ændring i et andet menneskes stemning og begynder at spekulere på, om du har gjort noget forkert.
Du ved, hvad du ønsker – men når du skal handle på det, kommer tvivlen.

Det kan være frustrerende. For du ved jo godt så meget.

Men måske mangler du ikke mere viden.

Måske er der noget, du endnu ikke har fået øje på.

Noget, der ligger dybere end den bevidste tanke – og som stadig kan påvirke, hvordan du reagerer, hvad du tror om dig selv, og hvilke valg du træffer.

Hvad nu hvis der ikke er noget galt med dig?

Som barn sansede du livet omkring dig.

Du lærte, hvad der skabte tryghed og tilhørsforhold. Hvad der var plads til. Hvad der blev værdsat. Og hvordan du bedst kunne navigere i den verden, du var en del af.

Noget af det hjælper dig stadig.

Andet kan i dag stå som slør mellem det, du mærker er sandt for dig – og det, du faktisk får levet.

Måske handler næste skridt derfor ikke om at forandre dig.

Måske handler det om at begynde at se gennem slørene.

Den, du er – og den, du lærte at være …

Du kom ikke til verden med tvivl om, hvorvidt du var god nok.

Men gennem livet lærte du.

Måske lærte du at være den stærke, den søde, den ansvarlige, den dygtige – eller den, der sørgede for, at alle andre havde det godt.

Ikke fordi der var noget galt med dig.

Men fordi du fandt måder at være i den verden, du var en del af.

Noget af det blev med tiden så velkendt, at det ikke længere føltes som noget, du havde lært.

Det føltes bare som dig.

Men hvad nu, hvis noget af det, du i dag tænker “sådan er jeg bare”, i virkeligheden er gamle måder at navigere på?

Når du begynder at se det, du lærte at være, bliver det lettere at skelne det fra den, du er.

Og måske begynder der dér at komme små sprækker i slørene.

Du føler dig adskilt fra dig selv

De 7 Kodninger – men kun én er din

 Gennem barndommen lærer vi langt mere end det, nogen bevidst forsøger at lære os.

Noget af det bliver med tiden så automatisk, at vi ikke længere opdager, hvor meget det påvirker den måde, vi møder livet på.

Jeg kalder det De 7 Kodninger.   – Her kan du se en video om De 7 kodninger

De er ikke fejl, der skal fjernes.

De fortæller om det, du kommer fra, det du sansede, det du lærte om relationer og tilhørsforhold – og de måder, du fandt til at navigere og passe på dig selv.

Men der er en vigtig forskel: Kun én af de syv kodninger er din.

Blodslinjens Kodning – det, der følger med gennem familie og generationer.

Stemningens Kodning – det, du lærte gennem de stemninger, du voksede op i.

Tilknytningskodningen – det, du lærte om kontakt, nærhed og tryghed.

Troens Kodning – de indre regler og antagelser, du kom til at betragte som sandheder.

Rollekodningen – den, du lærte at være for at finde din plads og høre til.

Overlevelseskodningen – de strategier og automatiske reaktioner, der hjalp dig med at passe på dig selv.

Essenskodningen – den, der fortæller om noget af det, der allerede var dig, før du begyndte at lære, hvordan du skulle være i verden.

Kodningerne lever ikke hver for sig. Flere kan blive aktiveret på én gang – ofte uden at du opdager det.

Måske mærker du blot en ændring i et andet menneskes stemning.

Men næsten før du når at registrere det, kommer:

Har jeg gjort noget forkert?
Er hun sur på mig?
Jeg må hellere gøre noget.

Det første var måske det, du sansede.

Resten kan være det, du gennem livet har lært at gøre med det, du sanser.

Og netop den forskel er vigtig.

For når du begynder at få øje på kodningerne, kan du også begynde at spørge:

Hvad sansede jeg egentlig – og hvad lagde mine gamle erfaringer ovenpå?

Det handler ikke om at analysere dig selv.

Det handler om at se lidt klarere gennem de slør, der kan farve det, du oplever.

Og lige dér begynder forbindelsen til Diamanten i dit Hjerte at få en helt anden betydning.

Men hvem er du så – under slørene?

Når du begynder at se det, du har lært, kan et andet spørgsmål naturligt dukke op:

Hvem er jeg så – bag alt det lærte?

Måske kender du allerede små øjeblikke, hvor svaret mærkes tydeligere.

Hvor du ikke behøver tænke dig frem.
Hvor noget i dig bare ved.

Det her er mig.
Det her føles sandt for mig.

Det er den del af dig, jeg kalder Diamanten i Hjertet.

Ikke en bedre eller mere spirituel udgave af dig.

Men den kerne i dig, som stadig er der under de erfaringer, roller, overbevisninger og måder at passe på dig selv på, du har samlet op gennem livet.

I Favn alt du er arbejder vi derfor ikke kun med slørene.

Vi begynder også med at få et tydeligere billede af det, der er dit.

Her bruger jeg Akasha Arkivet.

Inden forløbet starter, laver jeg en individuel læsning af dit Sjælsblueprint med udgangspunkt i dine Energicentre og din Sjælsgruppe.

Du kan se dit Sjælsblueprint som et energetisk billede af nogle af de grundenergier, kvaliteter og potentialer, der er naturlige for dig.

Ikke som en facitliste over, hvem du er.

Og heller ikke som endnu en kasse, du skal passe ned i.

Men som et referencepunkt, du kan vende tilbage til gennem hele forløbet:

Hvornår mærker jeg, at jeg står naturligt i det, der er mit?
Hvornår bevæger jeg mig væk fra det?
Og hvad sker der i mig, når jeg gør?

På den måde arbejder vi med begge sider:

Det menneske, du er blevet gennem det liv, du har levet.

Og den del af dig, som ikke skal skabes, men måske skal høres lidt tydeligere.

Målet er ikke at vælge Sjælen frem for mennesket.

Det er at skabe et mere bevidst samarbejde mellem Sjælen og mennesket.

Så Diamanten i dit Hjerte ikke kun er noget, du mærker i stille øjeblikke – men får lov at være dit kompas midt i det liv, du faktisk lever.

Når indsigt skal have lov at leve

Det er én ting at forstå et mønster.

Noget andet er at opdage det mens det sker.

Derfor er tiden mellem vores moduler en vigtig del af forløbet.

Ikke fordi du skal bruge timer på at “arbejde med dig selv”.

Du lever dit liv, som du plejer – men måske begynder du at se noget, du ikke så før.

En reaktion.
En følelse.
Et automatisk ja.
Noget kroppen fortæller dig.
Eller et øjeblik, hvor du pludselig mærker din egen sandhed meget tydeligt.

Undervejs får du enkle spørgsmål, refleksioner eller øvelser, du kan tage med dig, når de giver mening.

Det handler ikke om at gøre mere – men om at blive mere bevidst om det, der allerede sker.

Og når noget bliver tydeligt, kan vi arbejde energetisk med de dybere lag og mønstre, der kalder på at blive frigjort eller transformeret.

Du går din egen vej gennem forløbet.

Men du går den ikke alene.

Lysets Bro

Fra en bro er der udsigt – og udsigt kan blive til indsigt.

Mellem modulerne mødes vi online på Lysets Bro.

Her tager vi udgangspunkt i det, der faktisk er blevet levende siden sidst.

Måske er det et spørgsmål eller en erkendelse.

En situation, du ikke helt forstår.Noget, der bliver ved med at gentage sig.

Eller måske har du pludselig fået øje på noget, du aldrig har set på den måde før.

Vi folder det ud sammen gennem refleksion, sparring og små guidede øvelser.

Og i den lukkede gruppe kan du undervejs dele det, du møder, stille spørgsmål og hente inspiration i de andre deltageres oplevelser.

Du bruger gruppen i det omfang, det giver mening for dig.

Modulet åbner.
Livet viser.
Lysets Bro giver nye perspektiver.
Og du tager det med tilbage til dit liv.

Din rejse gennem de 6 måneder

Favn alt du er består af 8 moduler, der bygger videre på hinanden – uden at rejsen bliver låst fast. Vi arbejder også med det, der viser sig og er relevant undervejs.

1 · Dit individuelle udgangspunkt
Din personlige læsning bliver afsættet for at opdage, hvornår du står naturligt i det, der er dit – og hvornår du bevæger dig væk fra det.

2 · De 7 Kodninger
Du lærer kodningerne at kende og begynder at se, hvordan de spiller sammen i dit eget liv.

3 · Det, du kom ind i
Blodslinjen og Stemningens Kodning – det, der allerede omgav dig, og som du tidligt lærte at navigere i.

4 · Det, du lærte for at høre til
Tilknytning og roller – de måder, du lærte at skabe kontakt, finde din plads og høre til.

5 · Det, der blev sandt for dig
De indre regler, antagelser og overbevisninger, der måske stadig påvirker dig.

6 · Det, der lærte at passe på dig
De strategier og automatiske reaktioner, der engang havde en vigtig funktion.

7 · At høre forskellen
Vi samler trådene og arbejder med at skelne mellem det, der bliver aktiveret – og det, der føles sandt for dig.

8 · At leve forbindelsen
Hvordan tager du det, du nu kan se og mærke, med ud i dit virkelige liv?

Og bagefter mødes vi igen til:

💎 Hvordan går det?

Et eftermodul, hvor vi ser på det, der har flyttet sig – og det, der stadig kalder på din opmærksomhed.

For Favn alt du er handler ikke om at nå frem til et sted, hvor gamle kodninger aldrig viser sig igen.

Det handler om, at du i højere grad kan genkende det, der sker i dig – og finde tilbage til forbindelsen med dig selv, når livet får dig ud af kurs.

Er Favn alt du er for dig?

Forløbet er for dig, der ikke søger endnu en opskrift på, hvordan du skal være.

Men som er nysgerrig på dig.

Måske længes du efter at:

  • forstå dig selv på et dybere plan – også gennem kroppen og det, du sanser
  • opdage, når gamle kodninger farver det, du oplever
  • stole mere på det, du mærker
  • stå mere kærligt ved dig selv – også når andre ikke nødvendigvis forstår dig
  • lade forbindelsen til Diamanten i dit Hjerte få mere plads i dit levede liv.

Du behøver ikke vide eller kunne noget bestemt på forhånd.

Det vigtigste er din nysgerrighed og lyst til at undersøge det, der viser sig undervejs. Vi tager udgangspunkt i dig og folder de forståelser, perspektiver og redskaber ud, der kan hjælpe dig med at se, mærke og forstå dig selv fra nye vinkler.

Du skal ikke blive en anden.

Du skal have mulighed for at favne mere af alt det, du allerede er. 💎

 

Start: 18. september 2026

Varighed: 6 måneder

8 moduler med cirka 3 uger mellem hvert modul

Individuel Sjælsblueprint-læsning inden start

Lysets Bro: Online møder mellem modulerne. Tidspunkterne varierer og bliver meldt ud på forhånd

Personlig fordybelse: Enkle refleksioner og øvelser, der følger det, du møder i din hverdag

Lukket gruppe: Til spørgsmål, deling og støtte undervejs

Eftermodul: Hvordan går det?

Pris og tilmelding

 

5.700 kr. inkl. moms

Du kan vælge at betale hele beløbet på én gang eller dele betalingen op:

6 månedlige rater á 995 kr.

Early Bird gælder ikke ved ratebetaling.

 

Måske mærker du allerede dit svar

Du behøver ikke vide, præcis hvad de næste seks måneder vil bringe.

Mærk i stedet efter, hvad der sker i dig ved tanken om at give dig selv tiden til at se lidt klarere gennem dine egne slør – og lære dit eget kompas endnu bedre at kende.

Hvis noget i dig bliver nysgerrigt, er du hjertelig velkommen på

Favn alt du er – se gennem slørene og lad Diamanten i dit Hjerte være dit kompas  .

Du vælger den betalingsform, der passer bedst til dig 

Ja tak – Early Bird        eller    Ja Tak – 6 rater á 995 kr.

Alt, du søger, bor allerede i dit hjerte.

Du behøver ikke have alle svarene. Bare mærk: føles det kærligt?
Hvis du ønsker at spørge mig om noget, så skriv trygt til mig her.

Alle spørgsmål omkring forløbet er velkomne.

Jeg glæder mig til at følge dig på din vej til Diamanten i dit Hjerte

Mange varme  hilsner