Her er den mail jeg fik, da jeg spurgte en klient, om hun ville beskrive sit forløb hos mig:

“Jeg startede med at komme hos Susan, fordi jeg var rygopereret og jeg kunne mærke der skulle mere til end tid og øvelser for min ryg blev udholdelig igen. Det var mærkbart bedre efter bare første gang – og nu….er den ret go : )

Det var ikke kun ryggen jeg fik hjælp til hos Susan, rent psykisk var jeg helt i kulkælderen! Alt var ligesom væltet og Susan fik afkodet gamle fortrængte følelser, negative overbevisninger og meget mere, som jeg ved, vi ikke kunne ha gravet frem hos en psykolog eller psykoterapeut.

Jeg kan li´ at komme hos Susan, fordi hun med sine evner og værktøjer formår at komme ind til kernen af problemet – UDEN at man først skal fortælle hende en masse om problemet, og uden man skal sidde og græde over, at man har siddet skævt på potten og bore i hvad farve den havde. Det har jeg prøvet andre steder og respekt for det, og jeg går så sandelig også ind for at man skal kende sig selv! Personlig udvikling ligger mig meget på hjertet og på en endnu uforklarlig måde er min oplevelse også – når jeg kommer hos Susan, at jeg bliver finpudset. Jeg bliver mere og mere mig. Det er som om jeg slipper af med noget, der ikke er mit – eller noget jeg ikke har brug for længere. Det kan være fysisk såvel som psykiske sager der “bare” ikke er der længere.

Jeg er af den sensitive type, men er nu den robuste sensitive type. Hvordan det er sket, ved jeg helt ærligt ikke, det er osse ligegyldigt – når bare jeg mærker det virker!

Til sidst vil jeg sige, at Susan er et hjerteligt, højt vibrerende og rummeligt menneske, der til stadighed arbejder med sig selv – så hun kender når livet gør knuder og det er jo dejligt at blive mødt af sådan et menneske – hun har virkelig gjort en kæmpe forskel for mig!”